17505757_10154762599996886_2034835983_n
En af mine yndlingsbloggere er jo som bekendt Miriam. Jeg elsker hendes tendens til at være lettere pessimistisk, hendes sarkastiske far-humor og hendes mange indlæg om folks ubærlige oplevelser i blandt andet soveværelset! Hendes blog har alt det, jeg nogle gange savner på min egen! Bortset fra far-humoren – den har vi vist til fælles. 🙂

Forledes skrev hun i et af sine faste ‘Jeg er jo Bridget Jones‘-indlæg, at hun ville tildele titlen som “Ugens Bridget” til mig, fordi jeg var så røvpinlig at bede Allan Hyde om at give hende Alexander Skarsgaards telefonnummer. Det kunne sikkert have været meget sjovt og hyggeligt, hvis det var sket i løbet af aftenen, da vi alle havde fået lidt at drikke, havde fået sludret lidt sammen og stemningen var blevet løsnet. Men jeg gjorde det som det FØRSTE. I det sekund, jeg så ham! Og stemningen blev straks akavet. Bevares, jeg kender Allan lidt, men det er nok et års tid siden, jeg sidst så ham, og Miriam har aldrig mødt ham før. Nej, det kunne i sandhed være håndteret mere elegant. 🙂

Men hvorom alting er vil jeg benytte mig at denne mulighed, som Miriam har budt mig ved at udnævne mig som Ugens Bridget til at gennemgå de ting, jeg som er hændt mig på det seneste, der egentlig meget fint understreger den pointe. Hvis man ellers er Bridget/pinlige øjeblikke-fan, kan man læse mere hos Miriam her.

  1. Vi har et meget højt træ i kolonihaven, som fælder som en sindssyg og tager al vores sollys i haven, så det skal fældes. Men det koster kassen at få nogen til at gøre det. Så sidste gang, vi var derude, besluttede jeg mig for at tage sagen i egen hånd. Jeg fik savet en af de allerstørste grene ned med min lille fukssvans, mens jeg balancerede på en trappestige i den bløde muldjord. Det resulterede i, at jeg næsten ramte ungerne, da grenen endelig knækkede (de havde heldigvis åndsnærværelse nok til at gemme sig under trampolinen) og faldt ned fra stigen og fik mig et sort (ikke blåt..) mærke på størrelse med Nykøbing Falster på venstre skinneben.
  2. I weekenden klippede jeg mine børns hår med køkkensaksen. For SIDSTE gang. Bertas hår er krøllet, og jeg havde ikke taget højde for, at det jo “hopper op”. Så hun ligner nu noget taget ud af 80’erne, og krøllerne var ENDELIG blevet lange. Jeg hader mig selv.
  3. I søndags kunne jeg ikke forstå, at jeg hen under aften følte mig enormt energiforladt, selv om jeg hade sovet godt om natten og faktisk havde haft nogle timer foran dummekassen om eftermiddagen, mens Jon var i Zoo med ungerne. Så indså jeg, at det eneste, jeg havde spist hele dagen, var hvide boller med Nutella. Til alle tre hovedmåltider.
  4. Da jeg skulle cykle hen til eventet omtalt ovenfor, kom jeg mange gange meget nær galt afsted, da det skulle vise sig, at mine ben var ALT for korte til den lange kjole, jeg havde lånt. Og det harmonerede rigtigt skidt med, at jeg var på cykel OG havde et børnesæde mellem benene. Hver gang, jeg skulle holde for rødt, nærmest faldt jeg af cyklen og snublede i kjolen. Det endte med, at jeg hev hele skørtet op om maven og proppede det ned i mine nylonstrømper.
  5. Jeg er begyndt at bruge en farvet hårspray fra L’Oreal i min skilning, fordi den med stor succes skjuler det faktum, at jeg er gråhåret. Forleden havde jeg dog ikke studeret mit ansigt længe nok i spejlet efter brug, hvilket resulterede, at jeg under et toiletbesøg til et event opdagede, at jeg så ud som om, jeg havde stået bag en ko med tyndmave. Mens den slog en prut. Jeg havde brune pletter i hele bærret.

Jep! Vi er alle Bridget now and then. Heldigvis. 🙂