image1Jeg har haft en ganske #winning fredag, hvis jeg må have lov at være så kæk! Dagen startede ganske vist allerede klokken 5, men solen skinnede det meste af formiddagen, som jeg tilbragte i selskab med min veninde, som jeg ikke har set, siden før vi rejste til Mexico. Det var også hende, der nappede billederne af mig til indlægget her. Jeg er stadig mega akavet over at bede folk agere fotograf, men hun er ret god, for hun holder bare knappen inde, så hvis jeg bare ikke tér mig alt for tåbeligt, er sceancen hurtigt overstået.
Buksedragten, jeg er iført, er den, jeg købte på i weekenden. Jeg tænker, den særligt er fed til sommer uden t-shirt og strømpebukser, men bare med stiletter eller hvide sneakers.
image2Apropos hvide sneakers, så ejer jeg otte par. Jon har købt en kurv til mig, som står ude i entréen, hvor de alle sammen bor. Det er vel i grunden lidt tåbeligt, men jeg kan bare virkeligt godt lide hvide sneaks! Gerne i alle mulige forskellige modeller og former – jeg synes bare ikke, at farve på lige præcis sneakers klæder mig.
Jeg har netop fået et nyt par til samlingen, nemlig dem på billederne, som er fra ECCO og hedder ‘COOL 2.0‘. Det er anden gang, jeg har en hed romance med hvide sneaks fra ECCO – jeg havde jo en Pretty Woman-ting kørende med disse banditter i Rom.
image1
Lige inden, vi rejste til Mexico i februar, havde jeg købt et par nye, kridhvide sneaks af et andet mærke (ingen nævnt, ingen glemt), som jeg valgte at rejse i derned. Og sikken fejl. Det betød, at jeg måtte gå med vabelplastre og holde mig kategorisk fra alle sko med hælkappe de første 10 dage af ferien.
Sådan er det aaaaaldrig med ECCO-sneaks. De er altid de mest behagelige sko i min samling allerede fra dag 1. Og de her er også jævnt fede! De kan fås i forskellige farver, og jeg overvejede at være fresh, men jeg holdt mig altså til de hvide. 😉

Til frokost havde jeg en interview-aftale med skuespilleren Johannes Lassen, som er aktuel i den kommende TV-serie ‘Gidseltagningen’. Jeg har mødt ham et par enkelte gange, da han også kender Jon. Det var verdens hyggeligste frokost, hvor vi fik drukket et par glas og snakket om nogle ret spændende ting, og jeg glæder mig helt til at dele interviewet med jer i næste uge.

Nu er aftenen faldet på, Krapylerne visseluller, og Jon og jeg skal se ‘Kvinden I Toget’ på Blockbuster, mens jeg kvæler alle de karameller, jeg flauntede på min insta-stoty tidligere i aften!

Hav en fantastisk fredag og weekend! <3
fullsizerender