Jeg skal vist lige ind i gamet igen efter den her ferie. Det må jeg lige sørge for at gøre på mandag. 🙂

I dag havde ungerne en tid på Rigshospitalets lungeafdeling. Det er en fast, halvårlig date, hvor vi på yderst udramatisk vis får taget temperaturen på deres astma/bronchitis. I dag var en ret stor succes, da lægen lagde stetoskopet på Hugos bryst og sagde, at hun med største sikkerhed kunne høre, at han var en superhelt! Krapylernes udklædning til karnevallet i Mexico taget i betragtning, var det sgu da ret godt budt! Da hun lyttede på Berta, sagde hun, at det var tydeligt, at hun ingen prinsesse var, men derimod havde et Batman-hjerte. Ti points til doktoren! 


Efter hospitalstiden var vejret storartet, så jeg foreslog, at vi drønede op og så til kolonihaven! Først i toget på vej mod Skovlunde slog det mig, at det jo for helvede er fredag, så jeg burde tage op kontoret – ikke på weekend! Men der var det ligesom for sent og heldigvis for det! Vi har haft den fineste eftermiddag, hvor Jon har tudset rundt og gjort i stand inde i hytten, mens jeg har fældet træer, klippet ting ned og gravet have. Kønsrollerne er kreativt og klædeligt fordelt!

For en lille time siden bestilte vi pizzaer til aftensmad, og nu har vi besluttet at blive her og sove i nat! Vi fik jo installeret luftvarme-dims sidste år, og der står vist også en pose havregryn et sted, som man sikkert ikke bliver syg af at spise i morgen tidlig, bare vi hårdkoger havregrøden. 😉

Så nu fistrer jeg rundt i haven og ordner ting, mens jeg lytter til fuglefløjt og ser solen gå ned, og ungerne hver 4. minut spørger mig, hvad jeg laver, og ellers hopper i trampolinen og forestiller sig, at grenene er alt muligt umuligt. Det er skidehyggeligt! 

Mine største succesfølelser i dag har været, da jeg gravede en ordentlig motherfucker af en pebberrods-rod op! I den forbindelse er det vist meget godt, at der går tre dage, inden ungerne skal i børnehave, for Berta bliver ved med at citere mig for at råbe “SHIT, mand, hvor er den STOR!!!”. Den anden optursfølelse er den, man uværgerligt får, når man fjerner gamle, visne og helt udsplattet løv og nedenunder ser helt surrealistiske grønne vårskud, der bare ligger og venter på, at foråret får fat, så de kan begynde at vokse sig store.

Jeg elsker, elsker, EEEEELSKER vores kolonihave!!! ❤️