16683310_10154646578766886_1908041193_nDa jeg forleden udgav indlægget med 10 grunde til, at jeg ELSKER at blogge og at have det som job, affødte det nogle spørgsmål fra et par nysgerrige sjæle, der var interesserede i at høre, hvordan forretningen fungerer sådan rent praktisk. Det er faktisk et spørgsmål, jeg bliver stillet relativt ofte. Ret mange mennesker (også folk, der aldrig har læst en blog nogensinde) er begyndt at forstå, at man kan tjene penge på at blogge, og at der sågar er nogle, der lever af det. De forstår bare ikke helt hvordan.

Jeg kender nogle bloggere, der er lidt kede af, at der stadig findes en del mennesker, der ikke anerkender blogging som en “karriere” eller et “rigtigt job”, hvilken jeg sådan set godt kan forstå. Men sådan har jeg det ikke selv. Jeg har ikke rigtigt på nuværende tidspunkt noget behov for at få anerkendelse for det arbejde, jeg lægger ind i min blog udover de indlæg, jeg skriver. Jeg elsker, når jeg skriver noget, I, der læser med, kan bruge til noget! Den anerkendelse gør mig sygeligt glad og stolt. Men derud over har jeg intet problem med, at nogle synes, jeg kommer lidt nemt om det i tilværelsen, fordi jeg kan leve af min hobby. Måske fordi jeg sådan set er enig med dem, hehe.
Min far har opdraget mig til, at man skal hoppe over, der hvor gærdet er lavest. Kun en tåbe bruger tid og energi på at spæne helt ned i den anden ende og kæmpe sig over, der hvor det er allermest besværligt med hudafskrabninger og splinter som resultat, der kunne være undgået. Det behøver ikke være hårdt for at være godt og værdigt.
Dermed ikke sagt, at man ikke skal kæmpe for det, man ønsker sig og heller ikke at alt i livet er nemt, for det ved jeg, det ikke er. Men hvis man ikke føler sig fortjent til noget, fordi det falder én let, kan livet hurtigt blive fyldt med udfordringer og grimme bekymringsrynker, som kunne være undgået. Og hvis man kan finde noget, der falder én let, og som gør en glad, så er man da et fjols, hvis man gør sit bedste for at komplicere eller negligere det! Synes jeg. 🙂
Jeg synes, jeg er ret god til den forretning, der er i at blogge. Jeg har en uddannelse og en arbejdsmæssig baggrund, som gør, at jeg har haft nemt ved at sætte mig ind i præmisserne for butikken i det fra starten Jeg tror ikke, at alle og enhver kan leve af at blogge, og jeg ved godt, at jeg duer til det her. Og det har jeg det supergodt med. Derfor er det helt OK med mig, at nogle synes, det ikke er et rigtigt job. For jeg er glad, tilfreds og stolt.
Men nu til svaret på spørgsmålene angående, hvordan man rent faktisk lever af at blogge – sådan i praksis. 🙂

Da jeg startede med at tjene penge på at TWINPEAKS, oprettede jeg et enkeltmandsfirma, så jeg blev momsregistreret (Det er lovpligtigt, hvis man tjener over 50.000 kr. i løbet af et år). Det næste, jeg gjorde, var at ansætte en revisor. Det er der mange af mine venner, der griner lidt af, for mine moms- og skatte-papirer er virkelig overskuelige, og det er ikke umuligt, at jeg ville kunne sætte mig ind i det, hvis jeg bare tog mig tiden til det. Men jeg er notorisk talblind, og jeg ved, at jeg ville skubbe det papirarbejde til sidste øjeblik og sjuske mig igennem. Man skal kende sine begrænsninger, så de penge er godt givet ud for mig. Jeg sender hvert kvartal alle mine papirer til min revisor, og så sender han mig et beløb og et kontonummer hver gang, jeg skal betale moms. Og det samme gør sig så gældende, når der skal laves årsregnskab.

Min blog har ligget hos både Bloggers Delight og Benjamin Media, og dengang fik jeg hver måned løn fra dem. Det gør jeg ikke mere, da min blog nu kun tilhører mig selv, hvilket i øvrigt er awesome. Jeg har hele tiden måtte lave samarbejder uden om de bureauer, jeg har været hos, men nu er det udelukkende det, jeg gør.
Jeg laver meget lidt opsøgende arbejde, da jeg indtil videre (7-9-13) har været heldig nok til, at samarbejdsparterne kontakter mig. De ringer eller sender en mail for at høre, om jeg kunne være interesseret i at reklamere for et givent produkt, og det tager jeg så i første omgang stilling til, om jeg har. Hvis svaret er ja, forhandler vi prisen, og hvis vi kan blive enige, indgår vi en aftale om, hvor mange indlæg, jeg skal skrive og hvornår. Som oftest drejer det sig om, at jeg skal skrive et eller flere indlæg om et produkt eller en oplevelse, og når det er gjort, sender jeg kunden en faktura på det aftalte beløb plus moms. Bum.

En anden indtægtskilde er mine bannerreklamer. De er styret af et firma, der hedder Concept Copenhagen. Det firma har så adgang til min blog, og de står for at sælge bannere ind og lægge dem op på siden. Det er ikke noget, jeg bliver rig af, men det er jo en relativt uforstyrrende form for reklame. Alle hjemmesider har dem, så vi er efterhånden allesammen ret vant til dem (hvis I er uenige, så sig endelig til). De sender mig så hver måned en opgørelse, som viser, hvor meget, jeg har tjent og derved skal betale moms og skat af.

Den sidste måde, jeg tjener penge på, er affiliate-salg. Her er jeg gladest for Boozt, da jeg synes, de har nogle gode brands, de leverer hurtigt, og de har tit gode rabatter. Når jeg reklamerer for noget af deres tøj på min blog (som eksempelvis her), er der en lille kode i linket, som viser, at dem, der klikker på det, kommer fra min blog. Det bliver så noteret inde hos Boozt, så hvis nogle af jer, der læser hos mig, ender med at købe noget gennem et link fra min blog, betaler Boozt så mig en lille procentdel af det køb. Det koster altså ikke ekstra for køberen – det er Boozt, der betaler ud af de penge, de selv tjener. Hver måned får jeg så en udbetaling, og inde i deres system kan jeg så se, hvor meget jeg har tjent og downloade en opgørelse.

Alle disse opgørelser og faktura gemmer jeg så på min mac, og en gang hver tredje måned sender jeg så hele baduljen til Mads, min revisor, og så er det hans hovedpine at finde ud af, hvor meget jeg skal betale i skat og moms og hvornår. Hver gang, en samarbejdspartner betaler en faktura, jeg har sendt ud, sætter jeg momsen og skatten ind på en konto, jeg ikke må røre. Hvis vi eksempelvis siger, at jeg har lavet en aftale med en kunde om, at noget koster 2.000 kr. + moms, så sender jeg dem en faktura på 2.500 kr. (momsen udgør 25%, som skal lægges oveni). Når den bliver betalt, sætter jeg så 1.500 kr. ind på min skat/moms-konto og 1.000 kr. ind på min og Jons fælleskonto. På den måde lægger jeg altid lidt for meget til side til skat, og når årsregnskabet er gjort op, skulle der derfor gerne være en lille bonus til overs, som vi så plejer at sætte ind på vores hus-opsparing. Jep, jeg er fandme blevet voksen og fornuftig! Jeg har én gang, da jeg var yngre og var momsregistreret med LADY-LOGEN, ikke kunne betale min skat, fordi jeg i stedet havde festet i Paris for pengene, og det gør man altså kun én gang … 😉

Noget andet er, at jeg aldrig laver gratis reklame. Jeg kan sagtens finde på at skrive et indlæg om en god oplevelse, jeg har haft eller en lækker massage, jeg har fået, uden at få betaling for det. Men hvis nogen kontakter mig og beder mig skrive om et produkt, skal jeg have penge for det. Det skyldes, at jeg jf. Markedsføringsloven §4, stk. 2 i så fald SKAL markere indlægget som “sponsoreret”. Også selvom det reelt set ikke ér sponsoreret. Det synes jeg er vanvittigt i orden, for ellers bliver det umuligt som bloglæser at regne ud, hvornår en blogger virkelig er vild med et hotel/en middag/et par støvler, hun selv har været ude i verden og finde, eller om hendes opmærksomhed er henledt til produktet af et reklamebureau. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan være præcis lige så begejstret for en creme, man har fået i gave, som noget, man selv har købt. Men man skylder bare læserne muligheden for at kende forskellen.
Jeg blogger som udgangspunkt heller aldrig i bytte for gaver. Jeg skal jo betale skat af alle de indtægter, jeg har, så hvis nogen giver mig et gavekort til en restaurant på 200 kr. som betaling for et indlæg, skal jeg betale skat af de 200 kr. Det vil sige, at jeg i sidste ende selvfølgelig får en dejlig restaurantoplevelse, men jeg får altså også et girokort. Så jeg har faktisk betalt for den reklame. Og så bliver det i sidste ende svært at betale husleje. 😉

Det var lidt om det! For de, der synes, den slags er spændende. Jeg håber, at alle I andre bare har scrollet videre til det næste. 😉
Hvis der skulle være andre spørgsmål, er de meget velkomne i kommentarfeltet!

MØS! <3