Her går det knagme godt! Vi har lige lidt børnesøvn, vi skal have fikumdikket på plads, men jeg tænker, at det må kunne klares indenfor et par dage. Og grundet det tidlige vækninsgtidspunkt i morges, fik vi oplevet Playa Del Carmen by morning inkluderende (lidt skyet) solopgang på stranden. Selvom oplevelsen ikke var helt så farverig som håbet, er der bare noget ekstremt fantastisk og eksotisk i at sidde i bare arme og ben på en mørk strand, kunne høre palmerne suse og bølgerne bruse uden at fryse – midt i februar!

Vejret er perfekt! Her er lige dele solrigt og overskyet, og der blæser en mild brise, hvilket gør de 29 grader yderst behagelige. Alting koster lige omkring halvdelen af, hvad det gør derhjemme, og vi har allerede mødt en del flinke folk.

Til de, der har spurgt: Yes, Playa Del Carmen er enormt turistet! And I like it! Her er både enormt fremmed, eksotisk og anderledes, men samtidig er her på en måde hjemligt og trygt, fordi her grundet turismen er taget en masse forbehold for at tækkes vores kollektive velbehag. Det er altså en fordel, når man rejser med børn. Da Hugo blev syg i Sri Lanka, var en af grundene til, at det gik så galt, at han skulle indlægges, at vi befandt os langt ude på landet, hvor vi skulle kæmpe med en del instanser for for det første at få ham tilset af en læge og for det andet for at få sen blodprøve, som jeg insisterede på at få. Her er der eksempelvis privathospitaler og klinikker en masse, så skulle uheldet være ude igen, kan vi betale os fra en behandling. Det er ikke noget, jeg tidligere ville have tænkt over, men det gør mig rigtigt godt at vide nu. 🙂

Jeg synes også, det er ret fedt at bo inde i en småstor by. Alle luksus-resorterne ligger jo udenfor byen med egne private strande. Og det er altså kedeligt, når man har børn, der vågner tidligt og upraktisk, når selvsamme falder i søvn i klapvognen efter aftensmaden. Her behøver vi ikke hale dem ind i en taxa – vi kan bare rulle hjem til vores hotel og lempe dem op under lagnerne.

I formiddag lå vi på stranden, hvor vi skiftedes til at begrave hinanden i sand, bygge sand-forter og sludre med det svenske par, som lå til venstre for os. Vi lod os traktere på stedets restaurant, da klokken ramte frokosttid, og det så ud som på billedet ovenfor. Fandme i orden! I eftermiddag (vi er jo seks timer bagud herovre i forhold til Danmark, så i skrivende stund er klokken siesta) vil vi dandere den ved poolen, for så i aften at give en af de restauranter, jeg har fået anbefalet i kommentarfeltet på dette indlæg, et skud!

I morgen starter Jon på sit dykkerkursus, så da er jeg solo med ungerne hele dagen. Det skal nok blive spændende! De har en del mere krudt i røven herovre. Derhjemme vil de helst køres rundt i klapvogn konstant, når vi er ude, men fraværet af store, klodsede flyverdragter og ditto støvler gør, at de piler omkring hele tiden, hvilket er vidunderligt, befriende og lidt stress i forhold til trafikken. Men jeg tænker, at eneste mål for dagen skal være, at vi skal nå at spise mindst en lur, to is og have tre dukkerter, og så tager vi den derfra!

Stort Møs fra varmen! 🌵🌴☀️❤️