img_9842 fullsizerenderDe lamper, Frederikke Aagaard satte op i vores stue, er blevet halet ned, men TV’et har vi heldigvis fået lov at beholde en måneds tid endnu. På billederne herover kan man tydeligt fornemme forskellen på før og efter, at vi blev gjort opmærksomme på, hvor stor en forskel, det gør at have en oplyst stue! Det øverste billede viser, hvordan der så ud inden, jeg takkede ja til Samsungs eksperiment, og billedet under det er, hvordan det ser ud nu (vi har nemlig købt lamperne efterfølgende).

Det er på ingen måde løgn at sige, at vi virkelig savner resten af det lys, Frederikke installerede i stuen. Jeg har aldrig haft en så oplyst stue før. Dengang, jeg boede på et klubværelse på 13 kvadratmeter i Sydhavnen og delte gang med fem hanhunde, havde jeg faktisk kun lyskæder som belysning på værelset. Lyskæder og et meget kubisk TV. Ret skummelt, faktisk. Drengene kaldte mit værelse for “red light district”.
Da jeg boede på Nørrebro alene i otte år, fik jeg sat en vaskeægte og ældgammel PH-lampe, jeg scorede i mit barndomshjem, op i loftet, og jeg kan huske, at der gik mange år, før jeg ikke længere følte, at det var enormt voksent og etableret sådan at trykke på en kontakt allerede henne ved døren for at tænde for lampen.
I Vestergade, hvor jeg flyttede sammen med Jon, havde vi et stort køkken-alrum, og der havde vi megen lys i køkken-enden, men heller ikke i stuen. Der klarede vi den primært med stearinlys. Og nu bor vi så på Nørregade, og mellem det faktum, at vi har små børn (de krapyler får skylden for meget) og en fem-kantet stue, har vi endnu ikke fået gjort os sådan rigtigt umage med indretningen. Og lys har vi  nedprioriteret, for det er jo tydeligvis ikke noget, vi tidligere har tænkt nærmere over.

Men det gør vi vitterligt nu. Faktisk har Frederikke og Samsungs besøg sat gang i en mindre indretnings-revolution i Lange-hjemmet! Vi har brugt mange aftner på at shoppe sideborde og hylder til soveværelset, et nyt (og noget mere værdigt) TV-bord til stuen, og så lurer vi stadig på lamper og andet gewesen. Vi vil gerne finde noget godt til den store væg over sofaen, da jeg er ret overrasket over, hvor meget den gav til rummet at have lys fra den kant.
Generelt set har jeg lært, at vi ikke skal være bange for, at hyggestemningen ryger, fordi vi oplyser stuen. Tvært imod! Den lyskæde, vi stadig har, som går fra gulv loft (næsten tre meter oppe) er faktisk blevet min favorit, fordi den viser, hvor højt, rummet er (og så opfylder den måske også et latent lyskæde-behov, der jo nok bor i mig). Vi er ikke typerne, der ejer en masse designklassikere, men ikke desto mindre har vi da nogle meget pæne møbler, og det kan man nu engang også bedre sætte pris på, når man kan se mere end en hånd frem for sig.
Inspirationen fra Samsungs lysdesigner har spredt sig til hele Langehjemmet, hvor vi nu indretter på livet løs med en del mere mod end før. Vi har nok været lidt konservative i vores lys-løsninger, men siden Frederikkes besøg har jeg kigget meget mere på indirekte lys, eksempelvis, som står rigtigt godt i øjenhøjden, da de ikke blænder. Frederikke installerede denne her, som vi også planlægger at skulle ud og investere i.

fullsizerender-4Uden at fylde nogen som helst med varm luft, kan jeg med hånden på brystet sige, at det har haft en ganske mærkbar og tydelig virkning på mig, at vi er gået fra klassisk, dansk gravkammer-stue-stemning til fyld knald på lyset! Nu var jeg nok ikke i risikozonen for at lande en vinterdepression, men jeg synes, vores aftner har været hyggeligere og har føltes længere, fordi det ikke føles som om, man er på vej i seng bare fordi, solen er gået ned. Desuden har mine solo-aftner, hvor Jon har været på arbejde, haft megen glæde af lidt mere lys. Det kan altså godt blive lidt trist at sidde dér i det flimrende mørke i januar. 🙂

Vi har faktisk haft Samsung-TV i alle de år, vi har boet sammen, Jon og jeg. Altså også længe inden, at jeg fik en blog og begyndte at samarbejde med de gode mennesker. Jon er teknik-nørd, hvilket man ingenlunde skal kimse af. Han er typen, tænder på at have det nyeste nye indenfor alt, der har med teknologi at gøre, og han kører også Samsung på mobilfronten. Jeg var ret glad for det TV, vi havde i forvejen, men jeg kan godt se, det alligevel bliver svært at gå tilbage, nu hvor vi har duftet til  Samsung KS9005 med Quantum Dot-teknologi. For det første er der jo den åbenlyse fordel at TV’et ikke reflekterer lyset, sådan som almindelige TV gør. Vi kan have fuld blus på alle pærer OG sågar krydre med stearinlys, uden at det generer oplevelsen på skærmen. Desuden er billedet endnu kniv-skarpere, end jeg er vant til, og den buede form på skærmen er altså bare ret biograf-agtig.
Ydermere er styresystemet supersmart. Vi har alle streaming-tjenester, der findes indenfor landets grænser, og i stedet for at starte på almindelige TV-programmer, som ingen jo alligevel ser mere, så starter TV’et på en menu, hvor man kan scrolle igennem de forskellige apps og vælge det, man helst vil se. Krapylerne har allerede luret opsætningen og ved godt, hvor ‘Paw Patrol’ ligger. Desuden er fjernbetjeningen kun en fjerdedel af den størrelse, vores gamle TV har, hvilket er knap så smart, når man den bliver væk i sofaen, selvfølgelig, men bort set fra det er ret fedt. 😉