fotografi-den-14-02-2017-kl-13-25
Som den faste @mmleilange-følger på Instagram nok har bidt mærke i, så er jeg ikke nærig, når det kommer til at vise billeder af mig selv med morgenhår. Eller i dårligt lys. Eller med rande under øjnene. Af en eller anden årsag synes jeg oftest, det er sjovest at Insta-snappe om morgenen, og i morges var ingen undtagelse. Jeg skulle pakke, og den slags keder mig altid ulideligt, men det er en anden historie. 🙂

For nogle måneder siden talte jeg med en god bekendt, som jeg ikke ser så ofte. Han refererede til min Instagram og sagde, at jeg var sjov at følge, fordi jeg ikke er bange for at ligne en røv, der er træt af at skide. Det sagde han sgu, den sjuft! Det gjorde mig faktisk, skal jeg indrømme, en anelse gal i skralden. Så vidt, jeg husker, hævede jeg stemmen og ytrede, at jeg altså synes, det var lige lovligt kækt at erklære, og i øvrigt var jeg lodret uenig i hans anklage.

Hvis han havde sagt, at jeg intet har imod at vise mig uden sminke, ville jeg have givet ham ret. Hvis han havde sagt, at jeg godt kan lide at portrættere en uredigeret virkelighed, eller at jeg også snapper, når jeg ser træt ud, så ligeså. Jeg har sådan set været lidt inde på det for nylig, da jeg skrev et indlæg om, hvor unfair, det synes, at mænd er lækre, chill og cool, når de er trætte og iført joggingtøj, mens vi kvinder er reduceret til at være smadrede, ligne lort, eller ja – måske kunne man fristes til at kalde os en røv, der er træt af at skide. 😉
Og det passer jo ikke. Jeg ligner ikke lort, når jeg står op om morgenen. Jeg ser træt ud, mit hår er uglet, og jeg har ingen sminke på. Jeg ligner heller ikke en smadret cykel, når jeg er syg. Jeg ser bare syg ud. Det gør vi altså alle sammen.

Det, den er gal med, er den måde, vi kvinder italesætter vores udseende – for jeg tror sgu, problemet primært stammer fra os selv. I stedet for, at vi skal blive enige om, at det er OK at ligne lort, bør vi faktisk være bedre til at kalde tingene for det, de er. Det er blevet moderne at være okay med at ligne udskidt æblegrød på Instagram, fordi der er så mange i den anden banehalvdel, som kun deler perfekte billeder med godt lys, flad mave og lækker makeup. Og jeg synes, det er en dejlig tendens, at vi fjerner nogle af lagene og kommer tilbage til et mere virkelighedsnært billede af, hvordan vi kvinder rent faktisk (også) ser ud. Men jeg kan ikke lide den måde, det bliver sagt på.

Der er sikkert nogle, der tænker, at jeg ligner bæ på min Insta-story i dag. Ingen har dog sagt det, for det er I for høflige til, men I kunne finde på at sige det om jer selv, og det er altså forkert. Jeg ser træt, usminket og ny-vågen ud. Det er ikke det samme. Vi ser alle sammen ud på mange forskellige måder i løbet af en dag, hvilket mange glemmer, fordi alt er så sminket på nettet. Derfor er det blevet trendy at være OK med at “ligne lort”.

Kunne det ikke være fedt, hvis vi kunne skubbe lidt ved den italesættelse, vi gør os i, når vi snakker om os selv? I stedet for at sige, at  det er okay at ligne lort, kunne det være fint, hvis vi kunne være lidt mere nuancerede og vænne os til at se bredden i tingene. Det andet er for sort/hvidt. Enten er man grim, eller også er man pæn. Det giver altså ikke en ærlig kvinde særligt meget råderum, og det er jeg ikke tilfreds med.
Jeg vil gerne bede om lov til at være både træt, glad, sexet, sur, lækker, redigeret, naturlig og hvad mit humør eller min virkelighed lige byder på i løbet af en dag! 🙂