16558609_10154634365866886_1655521070_nDa jeg var i starten af tyverne, begyndte jeg at have lyst til at få lavet en tatovering. Jeg vidste bare ikke rigtigt, hvad det skulle være. Da jeg var midt i tyverne, tilbragte jeg en hel sommer i Barcelona med bare bryster på stranden om dagen og masser af drinks på barerne om aftenen. Da fik jeg lyst til at få tatoveret en guldsmed på ribbenene i den venstre side. Det havde jeg set på et par af de lokale piger, og jeg synes, det så komplet svedigt ud. Samtidig tænkte jeg, at forbi mine bryster er så beskedne, ville de nok aldrig komme til at hænge helt ned over den.
Jeg tænkte dog, at det alligevel ville være for klumpedumpet at få lavet noget, der holder hele livet, fordi man synes, det ville se lækkert ud om sommeren. Eller nærmere bestemt dén sommer. Derfor aftalte jeg med mig selv, at hver gang, jeg fik lyst til en specifik tatovering, skulle jeg vente to år, før jeg fik den lavet. Hvis jeg stadig efter to år havde lyst til at have det pågældende motiv siddende på min krop, ville det være OK at tage chancen og gå med på resten af livet.
16558372_10154634365856886_1769936114_n
Så mødte jeg jo Jon. Og så friede han til mig. Og så fik jeg den fikse idé at få tatoveret hans navn med blåt, så det kunne være mit “something blue” til brylluppet og altså være en lille ting fra vores bryllup, som ville følge mig hver dag resten af livet. Men vi blev jo gift allerede fem måneder efter frieriet, så der var ikke tid til at vente i to år, som jeg jo havde lovet mig selv. Og derfor gjorde jeg det ikke.

Men tanken om at have Jons navn tatoveret, har ikke forladt mig. Jeg ved, det er corny, og jeg ved ikke helt præcis, hvorfor jeg har lyst. Jeg har sjovt nok ikke lyst til at få børnenes navne tatoveret på kroppen, men jeg kunne bare godt tænke mig Jons navn.
Jon har jo allerede et par tatoveringer. Udover en sol på skulderen og Ank på maven, har han tatoveret to billeder, der symboliserer vores unger bag på sine arme (Man kan se dem her), og på sin polterabend fik han tatoveret mine forbogstaver med hvidt blæk på hjertet – skrevet med blindskrift. Man kan nu bedste se den, når han er solbrændt. 😉
Jon er ikke så meget til at få tatoveret bogstaver på kroppen – det skal helst være billeder med en betydning. Jeg ville jo gerne have tatoveret hans navn, men kunne også godt tænke mig, at det ikke nødvendigvis bare var skrevet med Times New Roman henover lænden på mig.

Derfor har jeg de sidste par år krudsedullet, tegnet og tænkt over, hvordan en sådan tatovering kunne se ud. Jeg forestillede mig lidt en lang snor, der var kastet, så den formede bogstaverne J, O og N. Det tegnede jeg videre på, og jeg kunne godt lide det, men jeg synes ikke, jeg var helt i mål.

Indtil jeg fredag morgen vågnede og pludselig kom i tanke om, at det, jeg havde set for mig, var et hjerteslag, der formede Jons navn! Sådan som det ser ud på et kardiogram – bare med lidt justeringer, så navnet diskret trådte frem. En lille graf, der går op og ned. “Bib”, siger den. “Bib, bib, bib …” 

Mit hjerte siger så bare ikke “Bib”. Det siger “Jon” … <3fotografi-den-04-02-2017-kl-13-37-2