meganhess
Jeg har opdaget en ny perle! Og jeg er et rigere menneske for det! Jeps, det er jeg overfladisk nok til at stå ved. 🙂
Jeg havde for et par uger siden takket ja til at komme ind i Magasin og teste Magasins ’speed service’. Natten inden denne dag stod mine elskede børn op klokken 2.45. To-femogfyrre! Jeg var så træt, at jeg følte mig en lille smule fuld, da jeg dukkede op til vores aftale.
Speed Service er noget, Elizabeth Arden tilbyder i deres stande i Magasin (undtagen i Field’s) og i Salling. Man kan simpelthen booke en tid – og i de fleste tilfælde faktisk også bare gå ind fra gaden – og få en mini-behandling helt gratis! De tager alle sammen omkring et kvarters tid, og der er et fint lille menu-kort at vælge imellem. Det har åbenbart eksisteret et stykke tid, og jeg anede det ikke! Jeg kan næsten ikke holde ud at tænke på alle de gratis behandlinger, jeg er gået glip af. 🙂

Jeg fik to behandlinger. Den første var en behandling med et elektrisk aggregat med to kugler for enden, som den venlige dame rullede henover mit ansigt, mens vi konverserede om glæderne og udfordringerne ved at have 2-årige i huset. Hun rullede først den ene halvdel af mit ansigt, og det tog vel omtrendt to minutter. Herefter gav hun mig et håndspejl, som jeg holdte op til ansigtet, og så begyndte jeg at grine. For forskellen var tydelig! Det, maskinen gør, er at stimulere ansigtsmusklerne med elektricitet af en art. Det er en slags work-out til ansigtet. Det får musklerne til at stramme sig op, og virkningen er altså synlig i omkring et døgn. Jeg så ud som om, den ene side af mit ansigt havde sovet otte timer mere end den anden. Jeg bookede straks en tid til om eftermiddagen den dag, jeg skulle til Robert-festen, og så bad jeg hende om lige at nappe den anden side af mit trætte ansigt.
Bagefter fik jeg et oxygen-boost. Det er åbenbart en behandling, som Madonnas makeup-artist engang har opfundet. Den går ud på, at man får pustet et serum ud på ansigtet – den kan bruges både under og over makeup. Det er VILDT behageligt, og bagefter ser huden lækker, spændstig og glødende ud!
Jeg har allerede været tilbage flere gange. Det føles så lækkert på New York-måden at sidde dér midt i hverdagen og få et lille boost af beauty i en ellers små-travl vinter-hverdag, og den der ansigts-workout er officielt min nye religion!

Jeg har brugt Elizabeth Ardens Advanced Ceramide Capsules i over en måned nu, og det er blevet en fin del af min morgen-rutine sammen med havregrød, bleer, morgenkys og små-stress. Det er en supernem måde at få et kæmpe fugt-boost på, da det jo snildt kan gøre, mens man børste tænder. Jeg har altid synes, at Elizabeth Arden er at ligestille med luksus og skønhed på et højt plan, og det føles ret prinsess-agtigt på en voksen måde at starte dagen med at se mig selv i øjnene, mens jeg tager mig et par sekunder til at investere i mig selv.

Begge dele fortjener en klar anbefaling fra mig! Både ceramide-kapslerne og i høj grad også Elizabeth Ardens fantastiske Speed Service-koncept! <3