party-glitter
Jeg har fødselsdag i dag! VI har fødselsdag, hvis jeg må udtale mig så relativt frivolt!
Prææææcis i dag er det tre år siden, at jeg startede bloggen her. Tyk og mægtig, træt af at se ‘Keeping Up With The Kardashians’ og med en følelse af, at min vikar på ELLE gjorde alt meget bedre end jeg. Så jeg startede en blog. Og jeg kan huske, at jeg i min ‘Om Mig’-tekst skrev, at hvis der ikke var nogen, der gad læse mine digitale kragetæer, så måtte jeg jo bare lukke lortet igen.
Men sådan skulle det ikke gå! Ikke endnu, i hvert fald, hehe.

Der er sket en del med bloggen gennem de forgangne tre år, og ikke mindst er der sket en del med mig. Det kan nok ikke komme bag på så mange, der læser med, at jeg har fået to børn, og den slags går sgu i blodet på folk. Sådan føles det i hvert fald for mig. Jeg er på den ene side ret meget den samme, som jeg var før, men samtidig kan jeg også have lidt svært ved at genkende den, jeg var før Krapylerne, på andre punkter. Og mens jeg har forandret mig, har bloggen selvfølgelig også. Blandt andet viser jeg ikke længere billeder af Krapylernes ansigter. Heldigvis er I en del, der følger med derude, så jeg gætter på, at der er faldet nogen fra og kommet andre til. I hvert fald er vi lige omkring 65.000 forskellige mennesker i det her bette onlinefællesskab, som jeg hver dag bruger uanede af tanker og en hel del fingerkræfter på. 😉 Jeg sætter så uforklarligt stor pris på, at I har lyst til at være med herinde, og jeg synes, I er verdens bedste chefer! Tak for verdens bedste job! 🙂

font-b-fashion-b-font-glitter-wedding-font-b-cupcake-b-font-font-b-toppers
Jeg fik i december aldrig delt de indlæg, der blev allermest læst i 2016, så jeg synes da lige, at jeg vil kaste dem ind her! Det er altid lidt sjovt at se, hvad det er, I derude synes er sjovest at læse.
Atter engang tak fordi, I er her! <3

I januar 2016 skrev jeg – meget apropos ovenstående – et indlæg om, at det har taget mig nogen tid at finde mine ben i moder-rollen. Det blev det mest læste i årets koldeste måned. 🙂

I februar 2016 var vi i Sri Lanka, hvor vi blev indlagt på hospitalet, fordi Hugo blev syg. Det var simpelthen så uhyggeligt. Og på samme tid var det ret fantastisk at mærke, hvordan folk omkring os greb os i det her fremmede land og denne fremmede situation. Desværre aflyste vi vores tur til Maldiverne, men sådan kan det jo gå.

I marts 2016 skiftede jeg mening. Jon og jeg havde faktisk tænkt os at dele ungerne op, så de i børnehaven ville komme på hver sin stue. Men efter at have vendt det med jer her på domænet, kom vi på andre tanker. Og tak for det!

I april 2016 blev jeg “blondine” igen! Det var der ret mange, der gerne ville se. 🙂

I maj måned var jeg til ELLE Style Awards iført min brudekjole! Åh, det føltes så fantastisk, og det indlæg, som var fyldt med sladder fra middagen, blev mest læst den måned.

I juni var jeg i Go’ Morgen Danmark for at fortælle om min beslutning om ikke længere at vise ungernes ansigter på nettet. Og mine babser tog sig ikke så heldigt ud … 😉

I juli skrev jeg et indlæg om kærlighed. Om hvordan, vi har et ansvar for hinandens selvfortælling, når vi sådan bliver forelskede i hinanden! <3

I august flyttede ungerne og jeg ud til Ørestad, og jeg tror, der var en del, der misforstod den overskrift … 😉

I september var ugens hunk selveste Mascha Vangs kæreste, og det fik en del af hendes læsere til at klikke forbi mit i sammenligning ret bette domæne.

I oktober skrev jeg et indlæg om de tanker, Jon og jeg på det tidspunkt gjorde os om, hvorvidt vi skulle lave nogle flere Lange-børn

I november skrev jeg et indlæg om tvillinger og baghåndskomplimenter! Det var tænkt som en oplysende hyldest til tvillinger og et “bare tag det roligt” til vordende tvillingeforældre, som er blevet skræmt fra vid og sans af uanede folks “Puha, godt, det ikke er mig”…

I december aflyste jeg nytårsaften! Jeg hoppede i joggingtøjet og kørte til Frederiksberg med Krapylerne. Jeg fester og fejrer ofte og gerne! Men ikke på kommando, når jeg ikke har lyst. 😉