Det skulle blive værre, før det blev bedre i går aftes. Efter at have skrevet dette indlæg, puttet ungerne og mugget uklædeligt over opvasken (jeg er virkelig grim som gnaven), så gik jeg ud for at hente de slikposer, jeg havde med fra tidligere på dagen. Jeg var nemlig til blogger-forpremiere på filmen Underverden, og selvom jeg faktisk ikke rigtigt var sliksulten, da klokken kun var formiddag, udviste jeg rettidig omhu og tog rigeligt. Både bland-selv-slik og en pose M&Ms uden peanuts. Og en Guldbarre. Og det var den sum, jeg hentydede til, da jeg skrev, at jeg ville tømme slikskabet.

Men da jeg gik ud i gangen for at hente kalorierne i tasken, kom jeg i tanke om, at jeg jo for fanden prøvede at dulme smerten over, at netop den taske var blevet stjålet! Tyven var altså ikke blot sluppet afsted med min taske, min pung, alle mine dankort, hævekort og gavekort til både Magasin, Illum og FrederiksbergCentret, mit kamera, min splinternye computer og min hårlak! Han (eller hun) havde også scoret mit snolder!!

Mens jeg skummede over det faktum, stak Jon heldigvis sin nydelige bøtte ind i min tordensky og meddelte at han også praktiserer rettidig omhu. Derfor har han bakket alle vores fotos op på Google, så tyven har hun fået vores hardware. Ikke vores Sri Lanka-minder. BIG win!

Vi smed os i sofaen, jeg stadig små-gnaven og ekstremt sukker-sulten, men uden måde at indfri mine behov på, og så gav vi os til at se ‘Bad Neighbours 2’. Det virkede som en god måde at riste hjernecellerne på. Og pludselig slog en tanke ned i mig som et lyn fra en klar himmel! Jeg strøg ud i køkkenet, åbnede alle skabslåger, og ganske rigtigt: Allerbagerst i skabet med vin, som velmenende sjæle har foræret os, men som vi nok aldrig får drukket, lå en plade 72% chokolade. I sin ensomhed noget, jeg aldrig ville finde nydelse i at sætte tænderne i. Men da jeg først havde smeltet balladen og serverede den i skåle fra henholdsvis Marokko og Gilleleje sammen med stykker af banan og mandarin, var mine trængsler forsvundet for en tid.

Det er heldigvis kun ting! Mange ting og dyre ting, der kommer til at koste en del knaster at erstatte, men Jon, Hugo, Berta og undertegnede har det prima. Og jeg har måske endda tabt mig lidt, fordi jeg ikke kunne drukne mine sorger i de E-numre, jeg havde scoret i Empire Bio, hehe. 😉
Fra min plads i sofaen, hvor jeg skriver dette indlæg, mens Jon afleverer børn i børnehaven, og jeg prøver at overtale mine ben til at gå ud i gangen, tage sko på og cykle ned i træningscentret, ser det ud som om, at solen kommer til at skinne i dag. Det skal nok blive godt! 🙂