15942298_10154567746871886_1132414325_n
Der er 30 sekunder imellem de to billeder. Ikke en ansigtsbehandling, et nosejob, et spa-ophold og en konvertering til buddhisme. 😉

Jeg gik en liiille smule i selvsving på Instagram i går (Tjek eventuelt min ’story’, inden den løber ud). Altså ikke på sådan en ond, surmulende måde (håber jeg da). Men man skulle jo nødig brænde inde med noget, når internettet nu er så fantastisk at være behjælpelig med at delagtiggøre alle de stakkels individer, som følger mig, i mine betragtninger.
Det er ingen hemmelighed, at internettet godt kan gøre det hårdt for nogle mennesker at komme op om morgenen nogle gange. Især i disse dage, formoder jeg. I hvert fald hvis alle andre følger de samme mennesker på Instagram, som jeg gør. Stort set hver anden af de 626 profiler, jeg følger, er lige nu i Thailand! Nærmere bestemt Koh Lipe, lader det til. Og de har alle sammen kollektivt vrælet over, at det da vist har regnet lidt i deres trope-paradis de seneste dage. MEN nu er solen heldigvis (for dem) tilbage, kan jeg se, for de viser alle sammen deres trænede maver og numser frem i bikini på stranden med isblåt vand i baggrunden og  kridhvidt sand under Balenciaga-sandalerne.
Så hvis man ikke var vinterdeprimeret eller følte sig dejfed efter julen (og den trøstespisning, der jo obligatorisk følger med i januar, fordi her er så svinekoldt og mega-mørkt i Danmark!), så er der da i hvert fald rig lejlighed til det på Instagram! Bare dyk ned og svælg i alle de andres perfekte liv!

Instagram er én ting. Jeg har personligt i det store hele sluttet fint fred med det faktum, at vi her har at gøre med et lille vindue og ikke hele bredformatet af det, der udgør folks liv. Hvis man får ondt i røven af at se på andres mange dyre tasker, lange ben eller dyre ferier, kan man bare un-follow’e, men generelt set må man huske, at folk ikke nødvendigvis har så få hager eller så pæn hud, som det lader til – dertil findes nemlig PhotoShop og Valencia-filter. Og hvis man ser helt herrens ud en søndag, kan man altid krydre sit fjæs med det der skrækkelige hundefilter fra SnapChat. Den mulighed har vi trods alt alle sammen.

Men noget andet er den retorik, jeg faldt over (og tit er faldet over) i en overskrift på en sladderblads-artikel. Vi har selvfølgelig at gøre med det, der hedder ‘click-bait’, nemlig en overskrift, der bevidst er formuleret, så den lokker en masse mennesker til at klikke på den. Men jeg blev sgu vranten, som jeg sad dér i sofaen og prøvede at følge med i en ny TV-serie med mobilen i den ene hånd (virkeligt dårlig vane, i øvrigt).

Overskriften lød: “31 Stars Who’ve Grown Into Being Horrible Looking Creatures”.
Tænk, at man kan tillade sig at omtale i øvrigt navngivne medmennesker på den måde! Et er, at man krænker de mennesker, der er tale om, noget andet er, at man er med til at nedbryde det minimum af høflighed, jeg synes er ret nødvendigt for, at der er noget ved at færdes i det offentlige rum. Det bør altså ikke være okay at omtale andre mennesker som ’skabninger med et forfærdeligt udseende’ – det er komplet acceptabelt. Og der er faktisk en masse in betweens imellem dét og det, jeg synes, er OK at sige. Et er, at man mener at sidde med de vises sten i forhold til at kunne være komplet objektiv, når det kommer til at afgøre, om andre mennesker er pæne eller ej. Noget andet er, at man sviner andre mennesker til for at få opmærksomhed. Noget tredje er, at det handler om at skrive, at folk ligner noget, der er løgn, fordi der er taget et dårligt billede af dem. Det hele er bare noget bøvl, synes jeg.
Lad os nu for fa’en tale ordentligt om og til hinanden, ikke? Og huske, at vi alle sammen ligner lort – bare på forskellige tidspunkter. Kunne det ikke være en fed måde at bruge 2017 på?

Jeg vil springe lidt i emnerne (og så alligevel ikke) og give de, der endnu ikke skulle have haft fornøjelsen, muligheden for at se Meryl Streeps fantastiske tale ved aftenens Golden Globe Awards! Hvis man er krigerisk, kan man argumentere, at Streep netop i dette klip ikke taler pænt om et andet menneske (Donald Trump), og det er da også rigtigt, omend hun gør det indirekte og uden at nævne navne. Og hun gør det satme elegant. 🙂