15871141_10154557975761886_119222074_n
Her ses jeg og Langemanden i selskab med Dar Salim og Mia Jexen. Mia er skuespiller, men har ikke en rolle i filmen. Hun var med som gæst, fordi hun også har en blog. 🙂

Jeg startede i sandhed mit blogger-år med et brag!
Tirsdag var årets første arbejdsdag, selvom den ingenlunde føltes sådan. Jeg var nemlig – sammen med Christina Barré bag bloggen Bitte Bitte – vært for en bloggervisning af filmen ‘Underverden’. Christina og jeg kender nemlig begge to Dar Salim, som spiller den hårdslående, bredskuldrede og heldigvis også følsomme hovedrolle i filmen, og han bad os om hjælp til at få sådan et arrangement op at stå.
Det skulle vise sig yderst ubesværligt at fylde en biografsal med spændte bloggere, men vi kunne også (udover filmhygge) lokke med både frokost fra VÄKST, der diskede op med kalvetartar, laks, kyllingelever og en lille, fantastisk ret med blæksprutteringe og kartoffelskum, og gratis slik, popcorn og cola i biffens biks!
15878583_10154557975856886_2064512353_o
15879396_10154557975756886_1222427385_n
Filmen var fuldstændig F.A.N.T.A.S.T.I.S.K!
Jeg føler mig fuldkommen overbevist om, at folk kommer til at gå amok over ‘Underverden’, når den rammer biograferne d. 19. januar. Jeg har hørt, at mange allerede har kaldt den for ‘Den bedste film siden Pusher’, men jeg var faktisk mere til ‘Underverden’!

Et er, at historien er virkelig god. Det føles som om, at ham, der har skrevet filmen, har givet sig enormt god tid og haft nogle sindssyge mareridt i en periode. Handlingen overrasker konstant. Når man sidder og forbereder sig på, at man får en flad fra højre, kommer den i stedet fra venstre. Eller nedefra. Jeg blev konstant taget med bukserne nede om anklerne, og jeg følte mig revet rundt i manegen på den alt for fede måde. Jeg sad hele tiden på kanten af mit stolesæde og var konstant komplet opfanget i den verden, vi så udfolde sig på skærmen, og jeg kunne på ingen måde forudse noget som helst.

Noget andet er, at manuskriptet er fantastisk velskrevet. Der bliver vel egentlig sagt sagt relativt lidt, hvilket gør alle samtalerne enormt troværdige og virklighedsnære. Skuespillerne bliver ikke pålagt at skulle overlevere information til seerne, som de tit gør det i dårlige film og TV-serier. Eksempel: “Jeg savnede dig sådan, mens du  på forretningsrejse i Asien, skat”. Hvem har nogensinde sagt det til sin kæreste? Nope, man siger “Fuck, hvor har jeg savnet dig!” og resten skal filmens handlingen fortælle os.

Noget tredje er, at alle spiller godt. ALLE! Det er altså ikke altid forekommende i danske film. Måske fordi, det er vores eget sprog, mærkes det tydeligere, når skuespillere ikke rigtigt føler det, de giver udtryk for.
Jeg ved ikke hvorfor, jeg var lidt nervøs på forhånd. Jeg ved jo godt, at både Dar og Roland Møller er sygt solide, men måske var det fordi, at castet bød på så mange uskolede skuespillere, og fordi jeg er gift med én, der har en uddannelse, er jeg måske lidt snobbet eller forudindtaget på det punkt.
Men jeg blev banket totalt på plads, for alle leverede. ALLE! Der var lige én replik i starten, hvor karakteren Alex siger ‘Jeg kondolerer‘, men det ord lyder sgu mærkeligt, uanset hvor ægte og velment, det er. Og alt andet var i absolut topklasse! Jeg ved ikke, om det skyldes, at de fik lov at improvisere, så skuespillerne sådan set brugte deres egne ord, hvilket ikke er mindre imponerende, eller om manuskriptforfatteren bare virkelig ramte karaktererne på kornet. Desuden blev der også grædt af ret mange forskellige mennesker af ret mange forskellige årsager i filmen, og hver gang tudede jeg med.
Det sidste er, at musikken til filmen virkede virkeligt godt. Det meste af tiden assisterede den bare mine følelser, hvis man kan sige det sådan, så jeg næsten ikke lagde mærke til den, men når jeg zoomede ind på det, kunne jeg mærke, hvor fint, det var.

Jeg ville næsten ønske, at jeg ikke kendte Dar og ikke allerede havde fortalt her på domænet, at jeg gerne vil hjælpe ham med at promovere den her film, for det faktum må simpelthen ikke give mine ord mindre vægt. ‘Underverden’ er i mine øjne et sandt mesterværk, og jeg synes, at alle danske filmskabere burde se den og tage noter. Den var af international klasse og udført med et format, jeg troede ikke var muligt i Danmark.

Jeg kommer til at se den her film mange gange igen! Næste gang er d. 17. januar, da Jon og jeg er inviteret til premieren, og indtil da vil jeg gå hjem og se alle Pusher-filmene for ligesom at blive i stemningen. 🙂
15879116_10154557975766886_1140378842_n