Indlægget indeholder reklame i form af affiliatelinks.

Jeg havde lige købt disse Stan Smiths, og inden deres jonfrutur gav jeg dem en solid og voksen omgang med noget skobeskyttelse i håbet om, at de vil holde sig uskyldsrene længere.

Jeg fik afleveret Krapylerne i børnehaven i sædvanlig hast inden kl. 9, hvor pædagogen forsegler døren og gør det umuligt at forstyrre, inden morgensamlingen er tilendebragt en lille halv time senere.

Atter ude i det blide morgenlys så jeg ned på mine nyerhvervelser og opdagede i chok, at mine halvdyre sneakers havde forvandlet sig fra uskyldshvide til næsten selvlysende giftgrønne! Jeg snappede billedet øverst til højre og sendte det til min veninde, der arbejder for sneaker-butikken NAKED, hvor jeg har købt den imprægnerings-spray, som jeg var sikker på lå til grund for misæren! Jeg forlangte en forklaring og vel egentlig også indirekte en erstatning af mine sneakers.

Mens jeg ventede på hendes svar, var jeg ankommet til Tinnitus og begav mig op på kontoret. Atter indenfor så jeg til min forbavselse, at mine sko igen var hvide… Jeg er, som jeg skrev til min veninde, tilsyneladende så u-hip, at jeg slet ikke kan følge med mine nye sneaks’ vilde moves! De har en ‘glow-in-the-dark’- feature, som løjerligt nok kun ses i dagslys! De lyser således ikke i mørke, men ude i det skandinaviske vintervejr gør de! Eller – jeg venter lidt på, at de måske som et par solceller samler sol-credit nok til også at kunne gøre brug af den power om aftenen. 😉

Mine nye sko kan erhverves her! Og hvis man bruger koden ‘HAPPYSHOES’ er der lige nu 30% på alle sko på hele sitet – HVIS man altså har handlet hos Sarenza.dk før. Det er et kunde-forkælelses-tilbud, som kun kan bruges en gang pr. kunde. 🙂
Rabatten gælder fra i dag til d. 13. december og gælder ikke på disse brands:
OSMOPARIS, Finsbury, Floris Van Bommel, Havaianas, Les Tropéziennes par M Belarbi, Minnetonka, Pom d’Api, Rivieras, Sonia Rykiel, Vanessa Bruno og Jilsen samt på skoplejeprodukter, tilbehør til sko, snørebånd og gavekort.

Og hey! I dag kan man vinde de fineste smykker i min og Christinas julekalender! Lågen er blevet åbnet – klik her for at komme til Christinas blog og se hele balladen. 🙂