15577776_10154508051951886_1950386513_n
I går holdt vi det, der fremover skal blive kendt som ‘Tinnitus’ årlige julefrokost’! Vi havde lavet den nemme og lækre løsning og bestilt sushi fra vores underbo, Damindra Sushi. Da indehaveren fandt ud af, at vi befandt os to etager over ham, kom han op og dækkede bord for os, og tjenerne serverede maden på kontoret, som om vi bad på restauranten. Bare med fri bar i eget køleskab! Satme classy!

Jeg havde sørget for gaver til alle gæsterne. Der var t-shirts fra Son Of A Tailor til drengene og hårprodukter til pigerne fra Purely Professional. De har nemlig et juletilbud, hvor man kan købe en gaveæske, som er pakket fint ind, når man modtager den med posten – se selv her (reklamelink). Deres produkter er superlækre og meget effektfulde, når håret er tørt, og alle damerne i Tinnitus har bleget hår, såeh… 🙂

Efter maden drak vi sprut, vin og dåsebajere, tog billeder med mit det Instax-kamera, jeg fik af Jon for et par år siden, men helt havde glemt, jeg ejede, og førte enormt mange upassende samtaler, og klokken var henad 4, da jeg tog metroen til Nørreport. På min slendretur ned ad Nørregade blev jeg mødt af to mænd. Den første var en ung, fuld én, som stoppede mig og sagde “Hvor er du smuk” – faktisk allerede før, han havde stillet skarpt på mig, så jeg tog det ikke videre personligt, men takkede for høfligheden. Bagefter fulgte han den op med “Vil du ikke med mig hjem?”. Jeg afslog høfligt og sagde, at jeg var gift og også ret træt. Han svarede smilende “Jamen, jeg er rig?” Jeg svarede med et blink med højre øje “Jeg er også rig, og jeg er alt for gammel til dig”. Hans respons hertil var “Jeg elsker dig!”, hvor efter han gik videre på sin færd. Denne type stive mennesker er ret hyggelige, synes jeg ærligt talt.

Omkring tyve meter senere mødte jeg endnu ung mand. Den anden type. Denne her mand var betragteligt både højere og bredere end den første, men cirka lige så fuld. Jeg styrede udenom ham, da vore veje krydsedes, men manden fangede min opmærksomhed ved at gå ind i mig på den dér måde, hvor man nærmest skubber nogen med brystkassen, mens han brysk vrissede “Hvad fanden laver du, din kælling?”. Min telefon faldt ved sammenstødet på jorden, og jeg samlede den op og svarede, at jeg ved egentlig meget passende kunne spørge om det samme. I de næste ti sekunder, vores samtale varede, blev han kontinuerligt ved med at skubbe til min højre skulder med sin ene hånd, mens han sagde, at jeg var en bitch og spurgte, om jeg i øvrigt ikke ville med ham hjem. Jeg svarede, at det havde jeg virkelig ikke lyst til, hvorefter han langede ud efter mig en sidste gang og sagde “Fuck dig, din dumme sæk”, mens jeg hastede videre.

Man skal høre meget, før ørene falder af, og det er efterhånden længe siden, at jeg sidst gik på rov i de københavnske gader ved lukketid. Men hvis det er sådan, det går ned nu om dage, så har Tinder, Grindr, Happn og hvad det ellers hed alt sammen, da vist fjernet en del af det høfligheds-filter, der var i min tid. Da kunne man da som oftest som minimum forvente en sjus og lidt semi-stimulerende samtale, før man blev opfordret til samleje. Og blev i øvrigt kun bitch-slapped, når man bad om det.

Med ønsket om en god, hyggelig og mindelig lørdag aften uden for meget drama vil jeg forlade domænet her til fordel for Netflix-binging i sofaen. Langemanden er fuld i Køge i dag, så jeg spiser bland-selv-slik og ser ‘The Good Wife’. 🙂