14962258_10154400466631886_1752900027_n
Jeg er nu ved at være igennem første dag af mit sukkerstop. Som altid er den første dag den værste, men med blot et par timer tilbage af den, tør jeg godt sige, at det er gået godt, Ret godt, i hvert fald. Jeg har i hvert fald ikke gnavet huden af mine knoer endnu.

Jeg har ikke spist hverken slik eller chokolade, men jeg har tænkt så meget på skumbananer, at Freud ville have en fest over det, og jeg har flere gange givet mig selv dummeflade i tankerne for at tænke “Men der sker jo ikke noget ved, at jeg spiser bare en lille BITTE Mars… Så kan jeg jo bare starte sådan rigtigt i MORGEN!”.

Her til eftermiddag har jeg så, sideløbende med, at jeg lavede spaghetti/kødsår til ungerne (den slåfejl var bevidst), forsøgt mig med en portion dadelkugler. Det er helt seriøst tankerne om dem, der har gjort dagen udholdelig. Eller i hvert fald mulig. Desværre skete der imidlertid det, at massen var for klæg til, at min blender var opgaven mægtig. Knivbladene susede bare rundt neden under “dejen”, som stadig var for grov til at være acceptabel til kuglerulning, og hverken et sjat vand eller endnu en klat smør afhjalp problemet.
Til sidst fik jeg med møje og besvær (det meste af) kakao-dadel-massen over i en anden skål, og så gav jeg den et skud med stavblenderen. Og det gik fint. I 15 sekunder, hvorefter den overophedede og DØDE. For helvede, altså.

Jeg takker Gud for den Faxe Kondi Free, jeg købte med hjem fra Hovedbanen, og så spiser jeg dadlerne ganske, som de er, hvilket heller ikke er helt skidt. Jeg må dog ud og have fat i en maskine (I MORGEN!), der er opgaven stærk nok. Ellers tør jeg ikke svare for følgerne i forhold til Projekt Sukkerstop!

Og hey, alle I, der har sværget mig troskab i projektet: Hvordan er jeres første dag gået?? 🙂