Det er faktisk ikke supernemt sådan at få fat i en ny computer, når den gamle er blevet stjålet. I hvert fald ikke, når ens pung og alle ens kort blev stjålet sammen med den!

Jeg har lidt svært ved at udføre dagens dont, når jeg ikke har et keyboard at hakke pølserne ned i, så derfor ringede jeg i går til banken for delvist at bestille nye dankort og delvist at spørge, om det var OK, at jeg lige kom ned og hævede kontanter nok til at kunne gå ud og købe en ny computer. Egentlig spurgte jeg bare, fordi jeg alligevel havde en bank-dude i røret, for jeg antog selvsagt, at det ville være helt okay, når nu pengene står på min konto.

Men da tog jeg sgu fejl! Det er nye tider i bankverdenen. Nye digitale tider! De ligger ikke inde med så mange kontanter på en helt almindelig onsdag, fik jeg at vide. Når man ønsker at hæve mere end 5.000 kr. af gangen, så skal man bestille dem dagen i forvejen. Præcis ligesom i min barndom, når min mor pakkede CombiCamp’en, tankede Mitsubishi’en op med blyfri, frøs to-tre liter letmælk ned og ringede til Arne nede i Tandslet Andelskasse for at bestille en stak D-Mark, når vi skulle sydpå i sommerferien. Letmælken skulle i øvrigt bruges som køleelementer til madpakken, og når den tøede op undervejs, kunne den jo så praktisk nok drikkes til måltidet. Hun var ikke dum, min mor.

Derfor har jeg nu bestilt en ordentlig omgang kontanter, som jeg i dag planlægger at afhente og smække i disken nede i Humac, så jeg kan komme tilbage til arbejdet. Jeg påtænker at hale al min alsiske accent frem, så butiksassistenten i Mac-butikken forhåbentlig tror, at alle de mange pengesedler skyldes, at jeg er en fornuftig sønderjyde, der opbevarer sin opsparing i madrassen, og ikke en narko-haj, der køber hardware for blodpenge. 

Wish me luck! 😉