15135611_10154427230921886_821943179_n
Det er lidt skægt – nu hvor, Krapylerne er startet i børnehave, føler jeg næsten dagligt en trang til at forklare mig overfor pædagogerne. Måske er det det samme som dengang, de var helt små, og jeg havde behov for at fortælle sundhedsplejersken om ALLE deres små fremskridt og i mit stille sin håbede at få ros for det – eller ville blive dømt som uegnet mor, hvis jeg ikke levede op til kommunens forventninger til yngelpleje. Den første gang, hun var på besøg, gjorde jeg rent i hele hytten og bagte boller. Et eller andet i mig var panisk bange for, at hun ville tvangsfjerne begge mine stjernebørn på minutten, hvis der var nullermænd i hjørnerne og lugtede af købekage.

I går, da jeg afleverede Krapylerne i børnehaven, havde jeg en ubændig trang til at forklare pædagogerne, at jeg altså ikke er skyld i alle de blå mærker, Hugo har på benene, men jeg kan godt rulle buksebenet op og bevise, at han ikke har den tendens fra fremmede. Og i dag var jeg meget tæt på at forklare, at mine børn ikke var så utroligt rærligt klædt, fordi vi har dårlig stil – vi er bare ret lige glad, hvad de går i, bare det er varmt nok og nogenlunde rent. Berta havde i morges valgt en tyrkis/gul/lyserød/skriggrøn fleecetrøje med regnbuer og enhjørninger og tilsat et par lidt for små, meget løse bukser med stjerner over det hele. Hun lignede en flamboyant cirkusklovn fra 80’erne på vej til bøsseparade, men hun kunne holde varmen og slå koldbøtter efter forgodtbefindende.

Lige nu sidder jeg og spiser morgenmad på The Union Kitchen lige ved Nyhavn. En anden ting, som jeg nemlig ikke behøver fortælle børnehavepægagogerne, er, at der er umanerligt stor forskel på, hvordan jeg ser ud de morgener, hvor Jon er hjemme og dem, hvor han ikke er. I dag er han hjemme, så i morges fik jeg vasket hår og lagt makeup for første gang siden i mandags. Jeg ved det, jeg kunne også bare gå i bad om aftenen, men da vil jeg nu engang så uendeligt meget hellere se TV-serier eller læse krimi i sofaen. 🙂
I nat kunne jeg ikke sove, men den sandhed er forklædt med sminke, og efter en start på dagen som den, der ses på billedet herover, skal det nok gå alt sammen alligevel. I aften har Jon og jeg aftalt at vente med vores egen aftensmad, til ungerne er lagt i seng, og når den mission er tilendebragt, steger vi bøffer og koger bearnaise og indtager hele baduljen foran fjernsynet, hvor vi planlægger at tage hul på sidste nye sæson af ‘The Affair’. Bum!