Jeg har i dag formået at …

– have første dag i børnehaven med mine nærmest vammelt lækre unger, der midt under første fællessang rejste sig op og gav sig til at danse med hinanden i hænderne inde i rundkredsen af endnu fremmede, nye venner. Og dermed fik moren til at knibe en tåre. OG undskylde, at Krapylerne ikke kunne sidde stille.

– tage bekendte vammelt lækre unger med til fejringsfrokost på Jensens Bøfhus efter første formiddag i børnehaven. Her fik de begge en ballon af en sød tjener, som de konsekvent kaldte “Jensen”.

– bagt boller med føromtalte unger, mens vi ventede på, at farmor skulle komme på besøg, mens mit hoved var ved at eksplodere, fordi ungerne ganske vist er yderst dejlige, men satme også overvældende nogle gange. Og larmende. 

– gået kold under aftensmaden i et “Det er synd for mig, og jeg er simpelthen for træt!”-anfald, hvor farmor og nu også faren heldigvis var til stede og overtog gildet.

– googlet billetter til både Barcelona, Nice og biografen i de ti minutter, jeg stjal mig på toilettet, og alligevel besluttet mig for bare at gå tidligt i seng.

– spillet indendørs fodbold i stuen med ungerne med Hugo som selvudnævnt dommer, der i mangel på fløjte med sin falsetstemme gjorde en imponerende indsats for at imitere en sådan.

– bandet vores store rum med højt til loftet langt væk, da rumklangen gav Hugos fløjte-imitation fornyet kraft.

– velsignet min svigermor og ønsket hende alt fra evigt liv til resten af mit Ben & Jerry’s-lager som tak for, at hun sagde ja til at putte børnene, mens jeg nu sofastener.

Og jeg har i dag ikke formået at …

– være til stede, da Tinnitus, det kontorfællesskab, jeg har drømt om at åbne , hvad der føles som en uendelighed, åbnede.

– være overskudsagtig, når mine unger ikke gad spise op, rydde op og holde op.

– tage makeup på.

– frisere mit hår.

– arbejde, da ungerne sov lur, da jeg hellere ville spise is og se ‘Sons of Anarchi’.

– støvsuge i køkkenet efter ovennævnte bollebageri, hvorfor køkkenet nu ligner noget, der har et forsinket halloween-tema kørende.

Det kan blive stramt for selv den bedste, i morgen er der atter en dag, og hvor er man dog heldig, at man kun har den slags småproblemer at hygge sig med. Som når ens sunde og raske børn har for meget energi, mens man selv er lidt mast, og at man ikke kunne være der, når ens lille drøm rent faktisk gik i opfyldelse, og man ved, at man skal derhen i morgen. Og i overmorgen! 🙂

Alt godt! Nu kvæler jeg det sidste af den sidste dut B&J, knytter sylten og krammer en sofapude! 😉