julekalender
Christina
og jeg har faktisk været i julehumør siden slutningen af september, og det er der en latterligt god grund til! Vi har nemlig slået pjalterne sammen om en julekalender så vidunderlig, så englene stønner!
Julekalenderen kommer (i sagens natur) til at have 24 låger, og dem har vi fordelt imellem os, så hver anden låge ligger hos mig og hver anden hos Christina. Vi er selv ret høje i hatten over de gaver, vi har fået vristet fra julemanden, og jeg glæder mig sådan til at lægge ud i morgen som værtinde for den første låge! Kalenderen vil byde på et miks af konkurrencer og rabatkoder, og vinderne offentliggøres mellem jul og nytår, fordi julen skal, må og bør trækkes i langdrag. I begge ender. 😉

Så stay tuned her på kanalen! I morgen er det (endelig!) d. 1. december, alle sukkerstop er forbi, alle kravlenisser er tilladt, og den allerførste låge i verdens (måske) fineste julekalender nogensinde bliver slået op på vid gab klokken 9!