skaermbillede-2016-10-18-kl-10-19-19
Langemanden og jeg er nu forældre til to mennesker på to-et-halvt. Og vi er priviligerede på mange måder – blandt andet fordi, at de folk, der “kun” har ét barn på vores børns alder, nu begynder at skulle svare på omverdenens evindelige stillen af spørgsmålet “Nåh, men så skal I vel snart have én til?” (Og ja, jeg ved det, for jeg spørger KONSTANT folk med barn på mine børns alder om præcis det samme, hehe).
Der er dog helt utroligt få, der spørger os. Jeg tror, de fleste anser det som værende himmelråbende usandsynligt, at folk med tvillinger på 2 år i deres vildeste fantasi kunne forestille sig at få flere børn. Med mindre nogen holdt en gøb for deres pander og tvang dem til at formere sig. Eller hvis de havde børn i forvejen.

Men HVIS de spurgte os, ville vi svare, at vi ikke skal have flere børn. Vi er vilde med dem, vi har, og vi har altid drømt om at være en familie på fire. Da vi legede med fem-års-planen dengang, vi begyndte at stifte familie, forestillede vi os dog, at der skulle være tre-fire år imellem vores afkom. Ikke 28 minutter. Men sådan er der jo så meget.

Men der er dele af mig, der godt kunne tænke mig at lave et barn mere. Men det er ikke primært fordi, jeg gerne vil være mor til tre børn – det er sådan set mest fordi, jeg godt gad prøve at få børn på den måde, jeg altid havde troet, det ville være. Siden jeg opdagede, hvordan mennesker bliver til, har jeg forestillet mig, hvordan det ville være at være gravid med en baby, at få en lille, hyggelig mave og at føde et enkelt barn. Og ikke mindst efterfølgende være på barsel med ét lille menneske, som jeg ville kunne give al min opmærksomhed og gå i symbiose med.
Jeg fik tvillinger! Dobbelt op af alt det gode, men der var meget mere fabrik end symbiose over projektet i starten. Jeg forsvandt aldrig nogensinde ind i tosomheden, og der var mere kaos end skønhed over de første måneder. Et vidunderligt, fantastisk kaos – absolut! Og jeg ville ikke bytte for noget! Men jeg er stadig nysgerrig på den anden version, må jeg indrømme. Desuden siger alle, at det er meget mere chill at være andengangs-mor end førstegangsmor, og det tæller altså ikke, når man ikke engang når at rejse sig op imellem de to fødsler. Og jeg var ret mean til at føde, faktisk, så det gad jeg også godt prøve igen.

Jeg plejer at forklare folk, at det svarer til, at jeg hele mit liv har forestillet mig min bryllupsdag. Jeg har set for mig, hvordan jeg ville komme ind i kirken i min smukke, hvide kjole, rette på slæbet, kigge op og oppe ved altret få øje på verdens flotteste mand, som stod deroppe og smilede til mig iklædt Hugo Boss. … Men i virkeligheden stod der så altså TO mænd for enden af altergangen! Jeg siger absolut ikke, at det er dårligere end i drømmen, men det var bare ikke det, jeg havde forberedt mig på. 😉

Men livet har givet Jon og mig lov til at være forældre til to fantastiske møgunger, der er sunde og raske, sjove, glade og allerede meget, meget gode venner. Vi tuder stadig næsten hver gang, de krammer eller siger, de elsker hinanden, og jeg er så vild med at have børn, der kan alt muligt, at jeg har meget svært ved at forestille mig at skyde mig i lysken og starte helt forfra igen. Hvad nu, hvis det blev tvillinger endnu engang? Jeg vil anbefale ALLE at få tvillinger, men jeg ved sgu’tte, om jeg selv ville være fresh på projektet to gange i rap… 😉

En klog pige sagde engang til mig, at det ikke altid handler om, hvad man kan få, men også om, hvad man kan give. Så vi stopper med to og giver dem alt det, vi har. Af kærlighed, nattesøvn, overskud, økonomi, kærlighed, kærlighed og kærlighed. Og så nyder vi, at vi har to børn med samme behovs-niveau, hvilket gør, at det, der tidligere var en tvillinge-udfordring i stigende grad er en gudsbenådet velsignelse på alle tænkelige måder og plan! <3

Og samtidig vil jeg gerne sende et shout-out ud til folk, der laver kæmpe-familier og får masser af børn. Hvor kan jeg dog godt forstå jer, for det er jo det vildeste i verden, at man kan opfinde mennesker sammen med ham eller hende, man elsker. Og jeg har aldrig nogensinde hørt børn beklage sig over at komme fra en storfamilie. Tvært imod.
Men personligt holder vi holder os altså på to. Er jeg sikker på. Næsten helt. Okay, jeg skal ikke steriliseres lige foreløbig, men jeg er stensikker! Næsten … 😉

Pssst …. Minder lige om min Boozt Mini Shop! Den findes kun i oktober og indeholder en masse af mine favoritter! <3 (Reklame-link)
1475140739-twinpeaks_979x199