dk-4970_1a1_032
Legepladsen her i Lalandia matcher altså stadig ikke den i Capella Play på Field’s … Men badelandet holder! Det gør det sgu. Altså, set fra Krapylerne perspektiv kunne vi vist lige så godt have været i DGI-byen. Eller i soppebassinet ude i kolonihaven. Eller have hoppet i vandpytter på vej hjem fra vuggestuen. De havde en fest, men det kunne de også have haft i mere beskedne rammer.
Der var kun et enkelt bassin, som passede til deres stadig beskedne størrelser, men vi voksne fik prøvet et udsnit af etablissementets rutchebaner på skift, og det skidt er sgu stabilt! I gotta say! Jeg fik både sommerfugle i maven, klor i næsen, og så skreg jeg af grin så højt, at jeg fik vand i munden. Den sidste, jeg prøvede, rev sågar alt mit badetøj af, da jeg landede i den sidste gryde som en anden cocktailpølse! Det er der da noget ved!

Her til aften har vi spist forloren hare, og når ungerne visseluller, skal min mand og hans mor op og bowle, mens jeg og min svigerfar ser TV. Og i morgen formiddag vender vi snuderne mod København. Vi skal tjekke ud allerede kl. 10, og vi vidste ikke, at vi alligevel faktisk gerne måtte bruge stedets fasciliteter dagen ud – så havde vi planlagt anderledes. Nu er det desværre sådan, at Jon skal være til et møde i hovedstaden kl. 13.

Jeg kan godt forstå, at folk er vilde med Lalandia. Det er superhyggeligt at være afsted på tværs af generationerne, når man sådan har lejet et lille hus, hvor man kan trække sig tilbage fra menneskesupperne og lave aftensmad og så videre. Og når vores unger bliver en tre-fire år ældre, tror jeg, at successen er endnu større, da de vil kunne, turde og måtte meget mere.

Men det er sgu for dyrt… Når jeg tænker på, hvad vi betalte for teltferien i Kroatien i sommer eller en lille uge i Marrakech sidste vinter sammenlignet med, hvad to nætter på en mark på Lolland ender med at koste os, så ville Lalandia altså tabe afstemningen, hvis jeg skulle vælge imellem det og ovenstående. 🙂