image002Verden er nogle gange meget stor og spændende, og andre gange er den klædeligt lille og hyggelig – alt efter hvor man kigger på den fra.
Som eksempelvis for en lille måned siden, da Jon sendte et selfie til mig fra Slovenien, hvor en smuk, ung og yderst velskåret brunette kyssede hans kind i knipsende stund. Jon var nemlig på optagelse i forbindelse med en reklameoptagelse, og i den skulle han være glatbarberet, og hans kæreste skulle nydelsesfuldt kysse hans kind. Men den opgave var Langemor hér altså lige lidt for gammel og lavbenet til at udføre, så man havde allieret sig med en underskøn model fra Århus i stedet.
Jon ledsagede sit selfie med en hilsen, der beskrev, at Johanne som det første, da hun så ham, udbrød, at hun er fast læser af hans kones blog og faktisk engang har stoppet mig i Århus netop for at dele dette faktum med mig. Og det kan jeg snildt huske. Det er da et skægt sammentræf. Og meget fedt lige at vide, når man sidder derhjemme i jordhulen med mudderet klaskende op ad anklerne og hænderne i blød i dagens syvende opvask. 😉

Grunden til, at jeg bringer det op nu, er, at et par uger efter, at Jon vendte retur til mig og Danmark, fik jeg en mail fra Femilet, der spurgte, om jeg kunne tænke mig at prøve deres nye uldundertøjsserie, Juliana. Og med i mailen sendte de nogle billeder af det lækre undertøj – der smøg sig om kroppen på selvsamme århusianske model! Så jeg føler altså, at vi er ret close nu, hehe.

Jeg takkede ja til Femilets undertøj, fordi jeg endnu aldrig er kommet igennem en vinter uden uld-undertøj. Faktisk sover jeg i uldundertøj med lange ærmer og bukseben hver nat hele vinteren. Jeg kører simpelthen efter samme devise, som man bruger på børn: I de måneder, der indeholder et ‘r’, skal man have uld på. Så fra september til april sover jeg med lemmerne indlemmet i uld. De gange, jeg har overnattet ude og har glemt mit sovetøj og har måtte klare mig med bare arme og/eller ben, vågner jeg altid i løbet af natten, fordi en kropsdel har undsluppet varmen.
På kølige dage (læs: alle dage) i vinterhalvåret har jeg det bedst i store striktrøjer, og herunder er det særdeles passende med en uld-t-shirt. I dag var jeg på kontoret i øvrigt iført en tynd bluse (som ses her), og herunder gemte jeg i al diskretion min undertrøje fra Femilet.

Når man svøber sig i uld af høj kvalitet, inden man iklæder sig sin hverdags-couture, tager sig et øjeblik til lige at gøre noget lækkert kun for sig selv. Ligesom når man har neglelak på tåneglene om vinteren, selvom man kun selv kan se det, smører hele kroppen ind i selvbruner og ikke kun det, der stikker ud under trøjen, tænder stearinlys i stuen, selvom man er alene hjemme, eller portionsanretter sin aftensmad, selvom den skal serveres på knæerne, mens man ser West World alene i sofaen (Jeps, jeg taler i alle tilfælde af erfaring). 🙂 Og jeg synes, Femilets uldundertøj er af bedre kvalitet end noget af det andet, jeg har derhjemme. Det er silkeblødt og kradser ikke, og så har det nogle fine detaljer med eksempelvis den lille, transperamte kanter, som er lækker uden at blive for romantisk. Desuden er det helt pasformet, så det sidder helt tæt på kroppen, hvilket både hjælper på varmen, og det gør samtidig, at undertøjet snildt kan bæres under andet tøj, uden at det kan ses igennem.

Femilets uldundertøjsserie, som bærer navnet Juliana, fås i alle Femilet-butikker og udvalgte andre steder. Blandt andet i Magasin. Og lige her! Og hvis man vil se, hvordan jeg ser ud i det labre design, kan man tjekke min Instagram senere på aftenen… 😉