Jeg har tænkt over, at jeg godt gad leve lidt sundere. Det har jeg tænkt over ret længe, faktisk.
Meeeeen der er sgu lidt langt fra tanke til handling, og det bliver heller ikke i dag!
Alene-dagen i dag er blevet tilbragt i prægtigt selskab på kontoret, hvor jeg har siddet og arbejdet til klokken 18.30! Satme optur at have en beskæftigelse og nogle kolleger, der gør, at man har lyst til at bruge sin tiltænkte hyggetid på den facon! På hjemvejen kørte jeg forbi Irma og købte det, der kan ses på billedet herover (+ en cola), så hentede jeg sushi hos vores kinesiske underbo, og den spiste jeg, mens jeg læste blogindlæg under dynen i sofaen. Lige nu spiser jeg flødeboller, mens jeg ser Luksusfælden, og bagefter står den på bananasplit og The Designated Survivour på Netflix, som en af jer læsere har anbefalet! Tre-retters menu på sengekanten, OG jeg kan sove lidt længe i morgen, for jeg skal først mødes med Christian i IKEA kl. 10, hvor vi skal købe lidt flere sager til kontorfællesskabet. OG i morgen kommer Jon hjem! OG i weekenden skal vi i Lalandia!
Yeeehaaaaaa!!! Man skal satme huske at nyde de gode stunder i livet, og jeg er i fuld gang! Nu tilbage til Luksusfælden… My guilty pleasure. 🙂
10 kommentarer
Go Girl!!!! Genkender det fra mig selv – jeg har bare aldrig turdet flashe det;-)
Jeg ser altså kun sunde ting i den kurv:
Banan= frugt
Chokolade kommer fra en bønne og må derfor være en grøntsag
Is og fløde = mælkeprodukter ( okay, noget is er lavet af tang, men det skulle jo også være så sundt)
Flødeboller er jo næsten kun luft, så dem gider vi slet ikke snakke om
Hovsa, tror da vist lige jeg har alle ingredienser på lager, sådan en sundhedsbombe må jeg da ha’
God aften og Velbekom
You are my spirit animal!! 😍
Luksusfælden holder max! Det er virkelig mit drømmejob (ja, jeg er et dårligt bedrevidende individ). Kunsten at lægge budget, og så få lov til at prøve det af på rigtige mennesker! Fabulous! Og godt tv!
Og nu har jeg virkelig lyst til flødeboller… godt det er kage-torsdag i kantinen 😉
Hahahaha! Spdan et individ er jeg også… 😉
Hej MM,
Nu når du selv nævner at ungerne er begyndt at se TV, tænkte jeg på om I har ladet ungerne se Jon på TV? Mine små niecer har den vildeste optur over at se deres far på tv, der ligesom Jon, er et kendt ansigt.
Hvis ikke, vil jeg høre om det er helt bevidst, og hvad jeres holdning til alt dette med, at have en far med et kendt ansigt? 🙂
Kæmpe knus
Hej Sille.
Mine unger ser kun ‘Dora The Explorer’, som vi streamer fra ViaPlay. Det er ikke fordi, vi gerne vil undgå at lade dem se TV, de kan bare godt lide Dora. Vi har aldrig TV’et kørende i baggrunden derhjemme, så de er aldrig “faldet” over Jon i TV. Vi ser først TV, når de er lagt i seng. Faktisk tror de, at fjernsynet kun kan vise børne-TV. 🙂
De vokser op med en mor, der skriver, og en far, der laver teater og fjernsyn. Ligesom at andre har mødre, der er skolelærere og fædre, der laver huse. Det er ikke noget, vi overhovedet har talt om, faktisk. Det ser jeg egentlig heller ikke som noget, der er noget særligt ved. 🙂
De kommer ikke til at blive halet med på den røde løber, så det er nok ikke noget, de kommer til at hæfte sig ved – altså det med, at nogle mennesker ved, hvem deres far er. 🙂
Stort knus!
Kæreste Mette Marie! Du er en livsnyder udover det sædvanlige, og jeg takker inderligt for, at du på humoristisk og fornemste vis deler ud af din positive livsindstilling her på bloggen! Du inspirerer os alle til liiige at stoppe op og nyde de lækre hverdagsstunder og de små (der som oftest bør betragtes og behandles som store) glæder her i livet! Et STORT tak og solskinsvibes fra provinsen 😘
KÆFT, du gør mig glad! 😀 Tusind tak, Louise! <3
Skønt indlæg! JA, man skal nyde de små ting og de gode stunder i livet – og flødebollerne! Jeg havde også en ret fantastisk dag i går, med gåtur i skoven i efterårssolskin, gode varme supper til aftensmad, og til afslutning lækre flødeboller (fra Irma 🙂 ) til aftenkaffen…og en helt utrolig skøn mand ved siden af i sofaen… (PS: Luksusfælden er også (en af) min(e) guilty pleasure(s))