Jon er i Manchester, hvor han ser fodbold. Jeg er i sofaen, hvor jeg ser SUITS. (Jep, jeg er startet forfra – der er ikke flere afsnit tilbage af Designated Surviver og West World …) Jon drikker fadøl, og jeg spiser isdessert. Vi har ikke flere bananer, så dette kan vel bedst betegnes som en banono split. 

Hæhæ, so sorry! Jeg har humor som en mand på 65. Og så er jeg i øvrigt følsom som en teenager med søvnunderskud og PMS, der venter på at få SMS-svar fra skolens frækkeste fyr (formentlig med boy-bun og læderjakke), når nogle lægger sig ud med mig på krapyl/mor-banen. Eller rettere: Når jeg opfatter noget, som at folk lægger sig ud med mig på krapyl/mor-banen. That be, hvis folk siger, det er synd for mig, at jeg har fået tvillinger, eller at jeg burde have ammet dem i længere tid end de 5 måneder, jeg valgte at gøre et, eller når de skriver, at jeg ikke gør det, der er bedst for mine børn, når jeg ikke kører med cykelhjelm på grund af forfængelighed. Især når jeg nu rent faktisk kører med hjelm… 🙂

Men vi er alle sammen forskellige, og der skal være plads til det hele. Både min holdning, holdninger i kommentarfeltet, min reaktion herpå og kommentarfeltets reaktion på denne reaktion. 

Solen er gået ned, jeg har stuen fuld af stearinlys, maven fuld af vanilleis og hovedet fuld af nye blogindlæg til i morgen! Som ikke er kontroversielle. Eller rettere: Som jeg ikke tror er kontroversielle. For man kan sgu aldrig vide. 😉

Med ønsket om en vidunderlig aften! Med og uden is. Med og uden smøger. Med og uden hjelm og med og uden børn. Og tak fordi, I gider blande jer! 😊❤️

PS: Man kan deltage i Jons og min Knæk Cancer-indsamling her, hvis man vil!