14218156_10154243775271886_794914251_n
Det spiller altså, det her. Sidste gang, jeg havde tømmermænd og samtidig havde en hel dag alene i en sofa at nyde dem i, var i 2011. Og det er ikke for at lyde gammel, men det var altså før Netflix, HBO og alle andre streamningtjenester. Så da måtte man satme marchere sit usle korpus ud i regnen for at hente film i BlockBuster, hvis man ville underholdes!
Næh, nej – ikke længere! I dag har jeg siddet på min bløde bag i sofaens vestligste hjørne siden kl. 9.37 og set indtil videre tre film, mens jeg har spist ting, som er blevet bragt til min dør. Det føles næsten som at sidde i et fly på vej til USA! EPIC WIN!

Nu skal det så retfærdigvis lige nævnes, at jeg faktisk ikke har tømmermænd. Jeg snød nemlig lidt i går. At se pigerne fra den gamle loge var så ragende fantastisk, at jeg ikke nænnede at drikke mig fuld under middagen. På ARCH (som jeg i går blev helt og aldeles i tvivl om, hvordan skal udtales! Anyone?) kørte vi vodkasjusser og lod os lægge an på af unge, unge wakeboard-fyre, som alle sammen lignede hinanden på en prik med beach-blond pagehår, store jeans, hvide t-shirts og flabede attituder og var stensikre på, at vi alle sammen vidste, hvem de var, fordi de havde optrådt med Team Redbuuuull nede i havnen tidligere på dagen. Men da klokken var omkring et, besluttede jeg mig for at undlade den komplette brandert og lod mig i stedet fordybe i relativt fornuftig samtale med nogle af damerne, indtil trangen til et pizza-slice tog koncentrationen fra mig. Så gik jeg på gaden, fandt hvad jeg søgte, og da jeg kom hjem, trak jeg dynen ind i stuen og så film til klokken 3. Kun fordi, jeg kunne.

Jeg har netop skypet med min familie på Samsø, hvor ungerne har en fest med en masse andre børn og knap havde tid til at sige hej, så selvom klokken i skrivende stund er 16, savner jeg pt absolut ingen eller intet. Jeg har cola, pizza, en halv croissant, en RitterSport og en fjernbetjening indenfor rækkevidde, og jeg kan nå at se i hvert fald tre film mere og stadig gå tidligt i seng. Efter at have været semi-single-mom siden starten af august, føles denne dag (og dens fantastiske forgænger) som præcis den rigtige indsprøjtning, der kan gøre det legende let også at styre skuden de næste to-en-halv måned, inden Langemanden atter kommer hjem og agerer kaptajn.

Bøvs og møs fra sofa-kartoflen! 🙂