img_5936-1.jpgDenne formiddag kom min familie hjem! Yahoo! To døgn alene hjemme er tilendebragt, og to ting er sikkert: 1) Dét gider jeg godt igen, og 2) Det skal satme bare ikke være for tit! <3
De to korte og den længste Lange drejede ind på matriklen kl. 10.20 i formiddag, og præcis fem timer senere kastede Jon sin ompakkede taske over skulderen, snavede os alle sammen farvel og hoppede på IC3 med retning mod Svendborg. Jeg fik faktisk et helt sug i maven og tænkte “Sådan må det være at være skilt”, da Jon efter en hel weekend alene med ungerne uden mig, sådan drog af igen. Men heldigvis vender han retur torsdag aften, og så har han fri i heeele næste uge! HURRAAAA!!

Udover det har jeg nedfældet ti forskellige faktualiteter, som jeg er kommet i tanke om. Here goes!

  1. I lørdags, da jeg var på ARCH, var der en flok unge damer, der bad mig og én af de øvrige festveteraner i mit slæng om at tage et foto af dem foran spejlene i kælderen. Den ene af pigerne fortalte mig, at de havde kendt hinanden siden dagplejen, og som den gamle kælling, jeg føler mig som, når jeg går i byen og ikke er stiv nok endnu, spurgte jeg “Hvad er det – 14 år siden?”. Jeg fortrød det straks derefter, skal det lige siges. Pigen svarede imidlertid glad “Nej, 15!”
  2. Jeg brændte på mig på mit glattejern, da jeg dullede garnet inden weekendens fest. 1 sekunds varme, og min finger var SMADRET og gjorde giftigt ondt! Den slags giver mig altid enorm sympati for folk, der sådan virkeligt brænder sig. Ligesom at en gåtur langs vandet en råkold aften, mens bølgerne slår isnende mod stranden altid får mit hjerte til at synke ved tanken om folkene ombord på Titanic.
  3. I sidste uge flyttede en ny familie ind på vores etage, og de er de første i opgangen (udover os) med børn. Og som ekstra bonus er ét af deres i alt tre styks præcis så gammel som Krapylerne! Jeg er himmel-henrykt!
  4. Fordi jeg har været barnløs den forgangne weekend, har jeg kunne høre flere lyde, end jeg plejer, blandt andet i opgangen. Og her har jeg – siddende i sofaen foran dummekassen – bevidnet, at andres børn kan skrige og råbe præcis lige så højt som mine, når de skal op til anden sal. Det gav mig en skøn følelse af zen at opleve.
  5. I går fyldte Beyoncé 35 år. Altså er hun lidt over en måned ældre end mig, hvilket gjorde mig lidt lettet at erfare. Jeg bliver altid lidt stresset, når super-succesfulde kvinder er yngre end mig. Så føles det som om, jeg har krydret lidt for meget røv i min tid. Meeeen jeg har altså fyrre dage til at indhente Queen Bee! WIN!
  6. I dag spurgte jeg Berta, hvad jeg hedder udover mor, og hun svarede ‘Skat!’. Bless her! <3
  7. Efter at have været alene hjemme i to dage, er det i øvrigt som om, jeg er kommet ud af en boble, som nu pludselig gør det muligt for mig at se alle de indretningsløsninger til lejligheden, jeg endnu ikke har fået udrettet. Desværre er jeg ret sikker på, at overskuddet til at sætte skub bag projektet dør, inden jeg når at gøre alvor af det, når hverdagen atter tøffer afsted.
  8. Sidste år på denne tid havde vi lortevejr! Jeg siger det bare – lad os lige nyyyde efterårssolen og fedte lidt for vejrguderne, så de sætter trumf på charmen og giver os en uge til.
  9. Her til aften lod jeg ungerne deltage i madlavningen, som stod på hjemmelavet pizza. Kæmpe-hit! Det skal jeg til at gøre noget mere, da det gør projektet meget mindre stressende, end når jeg svedende slaver over gryderne, mens de råber op om, at jeg er en skodmor, der burde lege med dem i stedet. 😉
  10. Jeg savner Jon. Har sgu været ret sej til at undvære ham, fordi jeg ved, han er skideglad for det, han laver. Og det er jeg stadig superglad for, og jeg under ham det SÅÅÅÅ meget! Men jeg KAN nu bedst lide at falde i søvn til venstre for ham, altså.