Nøøøj, hvor er det altså grineren at lave de her indlæg! Tak fordi, I var med på legen i sidste uge. Det bliver en tilbagevendende del af bloggen, tør jeg godt allerede garantere.

Jeg vil ikke (digi-)tale yderligere, jeg vil blot lade billederne sladre for sig selv. 🙂

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.27.16

Det er 7 år siden, at jeg tog til modeuge i et noget outreret outfit. Billedet her er dog fra Eurowomans hjemmeside, så jeg kan da ikke have været helt galt afmarcheret i forhold til tidens tendens, selvom jeg nu synes, det ser noget rodet ud. Måske skyldes forevigelsen i virkeligheden min lidt mere nedtonede veninde.

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.28.40

Det er også 7 år siden, at legendariske FaceHunter tog det her billede af mig udenfor By Malene Birgers show på Docken i København. Jeg synes egentlig, det er ret fint, selvom jeg ikke kan kende mig selv med det ansigtsudtryk. Og det var tydeligvis også inden, at jeg begyndte at tegne mine bryn op.

 

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.24.19

Det er 5 år siden, at jeg blev en smule forarget over en køns-ulighed der ifølge Kronborg Of Denmark hersker her i landet. En hel hovedpude til missen, men intet til dillermanden. Satme benhårdt!

 

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.30.16

Det er 3 år siden, at jeg helt nygift gik til modeugen med ELLE og var ekstatisk over at se mit nye efternavn på min siddeplads ved diverse shows.

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.31.34

Det er også 3 år siden, at jeg spiste morgenmad hos Ganni under modeugen sammen med nogle smukke piger. OG med tvillinger i maven, men det vidste jeg ikke endnu … <3 Jeg vidste bare, at jeg var med rogn og var meget, meget, meget træt.

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.33.19

Det er 2 år siden, jeg skrev dette indlæg om nærvær, vasketøj, sandhed og sminke. Og jeg mener det da egentlig stadig. 🙂

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.34.43

Det er ligeledes 2 år siden, at jeg (MEGET stolt!) vandt Børn I Byen-prisen.

 

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.35.42

Det er 1 år siden, at Jon legede handyman og byggede en sandkasse i vores nye kolonihave.

Skærmbillede 2016-08-11 kl. 16.36.52

Og det er også et år siden, at jeg proppede mig med donuts og kanelsnegle til Sneglcilles polterabend!

Fotografi den 11-08-16 kl. 16.38

Og det her er så mig i dag. 😉