Fotografi den 22-08-16 kl. 14.30 #5

Jeg har for tiden en del småting, der lige skal styr på omkring min private praksis, om man så må kalde det. Når man er selvstændig, har man en kolo-enorm frihed, som jeg er fuldkommen pjattet med. Jeg har haft mange jobs, som jeg har været glad for, men nu, hvor jeg har mærket den rus, jeg synes, det er, selv at have komplet kontrol over sin tid (så meget, man nu kan, når man har børn), så har jeg meget svært ved at forestille mig nogensinde at skulle stemple ind igen. Jeg tror ikke nødvendigvis, at jeg stadig blogger, når jeg er 51, men jeg tror, jeg vil bestræbe mig på at blive ved at lave noget, jeg selv er frue over. Så længe, det er sjovt, selvfølgelig. Måske kommer jeg en dag til at savne trygheden i en fastansættelse, og måske bliver det en dag slet og ret nødvendigt, og så sadler jeg selvfølgelig om.
Bagsiden af medaljen ved at være selvstændig er så, at man er alene på dækket. Når noget springer læk, kan man ikke forvente, at en eller anden letmatros kommer løbende med hammer og sav, eller at en kaptajn tager over og fortæller, hvordan opgaven skal løses. Så må man sgu selv rulle ærmerne op, tage stilling og knokle derud af. Og når noget går galt, kan man kun bebrejde sig selv. Der er ikke rigtigt nogen at skubbe lorten over på. Og det er spændende, sejt, fedt, lærerigt – og en lille smule angstprovokerende, uhyggeligt og til tider nærmest lidt ensomt. Dog mest det første, heldigvis. Nok sådan cirka 95% af tiden. Tro mig, jeg ved det godt – jeg er meget heldig. Og det skatter jeg hver eneste dag.

Men her til formiddag var jeg en kende blå, så Fie, der også har til huse i Hi House, sagde, at jeg skulle købe et eller andet. Helst tøj. Med det vuns! Klog kvinde. Derfor er det vigtigt med sparringspartnere, når man er selvstændig. 😉 Shopping er godt for det meste (undtagen måske lige bankkontoen), så som anbefalet, så gjort. Jeg har derfor lige nu travlt med at mase mig rundt på nettet efter sager, der kan få mig til at føle mig som en sej og selvsikker selvstændig erhvervsdrivende resten af sommeren – og måske gerne lidt ind i efteråret også.

Indlægget indeholder reklame i form af affiliate

gant1631_smokedpearlme

Jeg har denne body fra Ganni i blondeversionen, og den sidder hammer-godt. Jeg har ikke set nogen, den ikke klæder, faktisk. Så jeg tænker, at den lidt mindre festlige udgave (også) er god til hverdag. Kan også købes i sort. Hit den her!

mabq61203067_black_050

Jeg har i vel efterhånden årevis overvejet at investere i det her net fra By Malene Birger, og nu er det vel efterhånden bare på tide at få det gjort. Min computer kan lige være deri, og det samme kan hårbørste, pung, kalender og alle de andre livsvigtige nødvendigheder, man slæber rundt på. .-) Her!

2da2163330161_eveningblueJeg undertrykte et ‘YAAAAAS!!’, da jeg så den her kjole fra 2NDDAY. Kæft, den er pæn, og det er sådan én, man godt lige kan gemme sig lidt i samtidig! Elsker den høje hals og farverne. <3 Her!

samf14422200_blueiris

Mørkeblå klassiker, som man ikke kommer igennem et godt, gammeldags dansk efterår uden. Den kan fås i en masse farver her og passer både fint over en skjorte eller bare for sig selv.

mabq59973007_purewhite_090

Super-seje sneaks med ekstra hæl og sexet V-udskæring! Her!

day2163215595_mediumgreymel

Jeg køber vist efterhånden en trøje i det her snit hver sæson – bare i forskellige farver. Det er en perfekt go-to både med cardigan over til hverdag og til fest med læderbuks og stiletter. Ici!

vl14039168_black_178035

Apropos læderbukser. Det her er ikke læder, men detr ligner satme godt, og nogle gange er det lige så fint. De her koster kun 5-10% af, hvad mange rigtige læderbukser gør. 🙂 Her.

ganf1338_seafoam

Jeg skal til bryllup i weekenden og overvejer helt vildt meget alvorligt, om jeg ikke burde købe den her kjole i den anledning. Det eneste, der stopper mig, er, at brylluppet skal holdes på Als, og ifølge DMI bliver der 26 grader. Og da jeg var til bryllup i lang kjole i juni med samme temperaturer, var jeg snart smeltet…