13901967_10154168528181886_962492747_o

Indlægget er sponsoreret.
Vi drog naturligvis ikke bare ud på en køretur, der ville få os til at krydse ikke mindre end 7 landegrænser (Danmark, Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovenien, Kroatien og Italien) med to-årige bavianer på bagsædet sådan helt uden at have en følelse af, at der var en valid mulighed for, at det kunne blive en succes. Et par uger forinden, lige efter at vi hentede vores bil hos SimplyGo i Tåstrup, havde vi alle fire været på øhop i det danske med besøg hos oldemor og bedstemoster på Samsø og bedsteforældre på Als, og det klarede Krapylerne med bravour, så vi tænkte, at hvis vi nu delte turen op i en masse små ture i stedet for én lang, skulle det nok gå. Desuden gav tanken om, at man bare kunne holde pause, når man ville, en stor følelse af lettelse, da den seneste rejse, vi var på hele banden var retur-rejsen fra Sri Lanka, der bød på 12 timers flyvetur. Tanken om den giver mig stadig lyst til at rive mine nakkehår ud ved rode …

13918558_10154168527016886_1789742929_o
Det, jeg gerne vil frem til, er, at jeg havde regnet med, at vores første bilferie som familie ville blive et hit. Men jeg havde komplet undervurderet, hvor sejt det er at rejse med bil! Den frihed, der er i, at man selv kan bestemme, hvad man vil og hvornår, er så ferie-agtig, at det føles som ferie i anden potens!
Vi brugte formiddagene på campingpladsen, hvor ungerne udviklede svømmehud mellem tæerne i badelandet og sov siesta foran teltet, mens vi agerede svømmetrænere, læste krimier og spiste oceaner af hvidt brød til frokost.
Om eftermiddagen vendte vi gerne pladsen ryggen, hoppede ind i vores SsangYong og kørte til en havneby, hvor vi wow’ede om kap over marmorfliser, smukke bymure, solnedgange, pizzaer, vilde katte, høje kirketårne og alt det andet. Og når vi var mætte, tøffede vi i al ro og mag tilbage til teltet i bilen. For folk, der er helt enormt vant til offentlig transport, var det i sandhed en lise sådan selv at kunne bestemme.

13275182_10154168528191886_414673727_o
Vi har nu haft vores bil i en måned og har to tilbage. Gennem SimplyGo kan man lease biler i tre til tolv måneder, og vi overvejer lige nu, om vi efter de her tre måneder skal forlænge vores aftale. Vi synes, det er en vanvittigt smart måde at gøre det på, når man gerne vil have en ordentlig bil, der er nogenlunde miljørigtig og kan køre langt på literen og ikke går i stykker hele tiden, men man ikke er helt klar nok til at binde sig, så man ikke vil (eller kan) lægge flere hundrede tusind på bordet for en ny bil. Og i vores situation aner vi ikke, om behovet for bil overhovedet er der i efteråret, når Jon starter arbejde igen, og jeg jo bare cykler ned på Kronprinsensgade, så da er det fedt bare at kunne aflevere den retur igen.
Med SimplyGo skal vi heller ikke tegne forsikring eller sådan noget – det har de styr på. Man går bare ind på hjemmesiden og bestiller en bil på samme måde, som når man køber en kjole på nettet. Og så får man at vide, hvor den kan afhentes. Det hele er fikset! Jeg forstår egentlig ikke helt, at det kan gøres så enkelt, men det behøver jeg jo heldigvis heller ikke bryde min hjerne med. 🙂
SimplyGo har en masse forskellige biler. Lige nu har de kun den ene SsangYong, som vi kører i, og så har de Mazda’er, Citroën’er, BMW’er og Nissan’er. Man vælger, om man vil have en lille, mellem eller stor bil, og hvor længe, man vil have den, og så bliver prisen afgjort efter det.

13906972_1121086117963341_693730021660483762_n

Hvis man vil være klogere, kan man klikke ind på hjemmesiden og se sig om. Den er ret let at finde rundt på, og der er lavet en fin, lille video her, der illustrerer konceptet. Spørg endelig, hvis der er noget, I gerne vil vide. Hvis jeg ikke ved det, kan jeg nok finde svaret.