14159747_10154230185381886_1299400516_n
Jeg kom til at tænke på en ting i sidste uge. Noget, som jeg ikke synes, jeg tænkte nok over, dengang jeg var single, men som jeg efterfølgende tit har grundet over. Og som jeg gerne ville have været en kende mere bevidst om dengang. Okay, nu skal jeg nok komme til sagen. 🙂

Jeg vil bare sige, at ja, kærlighed handler om at finde den, man elsker over alt på jorden. Én, man passer sammen med, én, man tænder på, griner sammen med og har lyst til at bruge enormt meget tid sammen med. Men kærlighed handler altså også virkelig meget om timing. Seriøst meget, endda.
Hvis jeg havde mødt Jon fem år tidligere, end jeg gjorde, ville jeg have syntes, at han var lidt for blødsøden. Og den MM, jeg var de fem år forinden, er jeg ikke rigtigt sikker på, at han ville have haft energi til. Men summen af det, vi hver især oplevede, inden vi fandt hinanden, var det, der skulle til.
Når jeg kigger tilbage på de (horder af andre) mænd, jeg har været forelsket i før Jon (overdrivelse fremmer forståelsen), så har de ikke vanvittigt meget til fælles, andet end at de på én eller anden måde var utilgængelige. De var lige kommet ud af et ødelæggende forhold, de var midt i et opslidende terapiforløb, de var  optaget af karrieren, egentlig mest til mænd, stadig forelskede i ekskæresten, afhængige af hash eller bare ikke specielt vilde med MM. (Mænd kan godt bruge ret mange onsdag aftner sammen med damer, de ikke er specielt vilde med, har jeg opdaget. Flere end jeg kan, i hvert fald).
Der er kun en enkelt fyr, jeg har set lidt til, som jeg synes minder lidt om Jon på den måde, at han var rolig, velafbalanceret, flot, havde styr på, hvad han ville og ikke ville, og så var han ret vild med mig. Men jeg var 24 år gammel og synes, han var alt for kedelig. Det var alt for nemt sådan at få resten af sit liv serveret på et sølvfad – jeg ville dengang meget hellere have psykisk ustabilt sexappeal end flot fyr med en god uddannelse.

Og vi er jo forskellige, alle sammen! Vi vil noget forskelligt på forskellige tidspunkter, og nogle gange skal man altså bare kysse en allerhelvedes mange frøer, før man har fået dem ud af sit system, så man er klar til prinsen.
Jeg var single det meste af tiden, inden jeg mødte Jon sådan cirka tyve minutter før, jeg fyldte tredive, og det meste af den tid troede jeg, at jeg var på udkig efter en kæreste. Men det var jeg måske slet ikke. Og den type, jeg troede, jeg ville have, var slet ikke den, jeg endte med.

Så denne lille erkendelse vil jeg gerne dele med de (ufrivillige) singler, der skulle læse med derude:
Det er ærgerligt at ærgre sig over, at man tiltrækkes af alle de forkerte og ønske sig, at man dog bare kunne have det på en anden måde. Og det er dumt at tvinge sig selv til at give efter for et forhold, man egentlig ikke gider, fordi man ikke gider at være alene. Jeg tror på, at stjernerne lige pludselig retter sig ind, og når man har oplevet det, der stod på Den Hemmelige Liste, at man skulle opleve, så ender man i sikker havn hos et menneske, man passer skidegodt sammen med. Ingen aner på forhånd, hvor meget, der står på den liste, og det er forskelligt for os alle sammen.
Jeg tror ikke på tanken om “Den Eneste Ene”, men jeg tror, at der er nogle mennesker, vi passer meget bedre samme med end andre. Og det menneske, man finder, er værd at kæmpe for og sammen med. Og når man har taget den lange vej hen til ham eller hende, så ved man, at den slags ikke hænger på træerne, så derfor gør man det. Og de prøvelser, man har været igennem inden, man fandt ham/hende, har gjort ens emotionelle overarme kæmpestore, så man kan klare det meste. Især fordi, man er to.
Det vigtige ligger i at have den is i maven og tålmodighed, der skal til, og vente på ham (eller hende), som er ventetiden værd, i stedet for at dreje af for tidligt og slå sig ned med en, der kun minder om det. Og bare rolig. Det kan ikke bare mærkes i maven, det kan mærkes i hele universet, når man finder det, der er rigtigt. Gaderne skifter farve, fuglene ændrer toneart, og verden eksploderer. Intet mindre. 🙂

Dét, mine damer og herrer, er hele baduljen værd! <3