14101672_10154210587816886_1680397036_n
Indlægget er sponsoreret.

Så blev det atter mandag, atter hverdag, Krapylerne og jeg har trukket os tilbage til Nørregade, de er nu i vuggestue, Langemanden spiller op til et kamera et sted på Fyn, og Langemor er på kontoret i Kronprinsensgade.
Men i går skinnede solen fra en næsten skyfri himmel, og den eneste ting, jeg kunne finde på at brokke mig over, var at jeg havde undladt at pakke korte bukser til mig selv, for der var så varmt på Amager, at det mindede mig om sådan rigtig sommer. Hvilket det vel ret beset også stadig kan kaldes i august.

14089556_10154210587806886_946640060_n
Formiddagen i Skovkvarteret fik ungerne og jeg i går til at gå med at vade Kalvebod Fælled tynd efter brombær. Vi fandt masser af havtorn og regnfang, men vi måtte desværre give fortabt i forhold til brombær. Godt det samme, for fælleden tog pusten fra os alle tre på nok hver sin måde. Jeg har ikke tidligere befundet mig i det nærmest vilde landskab, som gemmer sig bag 8-tallet derude i Ørestad, men jeg var solgt til stanglakrids. Det mindede mig om heden ved Vesterhavet, og indtrykket var komplet med masser af får, der gik rundt og græssede, vilde blomster, hegn og sommerfugle en masse. Men i stedet for at blive mødt af vejrbidte fiskertyper, var stisystemerne blandt de gulliggrønne marker ivrigt befolket denne tidlige morgenstund af forældre med småbørn, der vel var i samme båd som jeg og ufrivilligt havde måtte forlade deres senge længe før, de selv ønskede det denne søndag og altså fortrak til friluftslivet for at få løbet noget energi af uromagerne. Og desuden så vi mange løbere, der spænede rundt i neonfarver med headphones på hovedet og med mobiltelefoner tapet til armen.

Da vi vendte næsen retur mod vores byhus, fandt vi pladsen foran vores og de andre huses indgang befolket af mennesker i Krapylernes størrelse, og de havde masser af legetøj, som de efter lidt overtalelse fra moderens side gerne lånte ud. Hugo og Berta kørte sig således helt rundtossede i selskab med de andre børn på motorcykler og mini-quads, alt imens jeg hyggede med at sludre med de andre forældre om glæderne og udfordringerne ved at være beriget med legemliggørelsen af sin udødelighed. Det hele var enormt rart, nært, hyggeligt og landsbyagtigt.

14081469_10154210587801886_995040094_n
Og den følelse fortsatte, da vi om eftermiddagen gik til Anderæs! Ungerne glædede sig til at se ænderne, og vi havde på Hugos opfordring sågar taget brød med til at kunne fodre de sultne dyr med efter deres kraftanstrengelser.
… Så vi blev noget overraskede, og jeg fik lidt af et forklaringsproblem, da vi omsider fandt ned til den lille å, hvor ræset skulle stå, og fandt, at vandet var helt gult af badeænder, der alle flød med strømmen mod en lille indsamling med påtegnelsen ‘MÅL’, som det ses på det øverste billede i dette indlæg. En herre, vi mødte, forklarede mig, at ræset er en tilbagevendende tradition på Ørestad. Alle gummiænderne er hver forsynet med et nummer, og man kan så købe så mange lodder, man har lyst til, der hver har et andenummer noteret. Herren vandt sidste år tredjepladsen, som var et gavekort til Field’s på 1.000 kr. Han havde dog intet held i år, hvor hele løbet var færdig på en time grundet vinden, som sidste år havde glimret ved sit fravær og altså havde betydet, at det tog de gule ænder lidt over en time at flyde de cirka 50 meter for at nå i mål.
Det var festligt og sjovt, og ungerne endte med bare at spise vores medbragte brød selv, så alle var glade. Bortset måske fra herren, der i år måtte gå hjem uden præmie, selvom han havde investeret i fem lodsedler.

Fin specialbygget reol i vores byhus.
Fin specialbygget reol i køkkenet i “vores” byhus.

Eftermiddagen gik atter med at lege med de midlertidige naboer, og jeg nåede faktisk at pløje mig igennem en hel del sider i min nyindkøbte krimi, hvilket normalt er ganske umuligt at forestille sig, når jeg sådan er alene hjemme med Krapylerne i weekenden, så det alene er egentlig et kraftigt købsincitament. 😉 Atter vil jeg anbefale rejsegilde-arrangementet på torsdag, hvis man er nysgerrig på Skovkvarteret efter mine beretninger her på domænet.

Og nu kommer vi så til det!
Der skal findes en vinder af den fine cykel (som kan ses her), som udloddes til én, der har delt en sommeraften på Instagram og i samme ombæring har brugt hasttagget #boarbejdlevibyen.

Vinderbilledet er det, der ses herunder! Så fint, så fint, og der skal natullervis lyde et stort tillykke til @thegirllikesrainbows. 🙂 Du vil blive kontaktet af charmerende Louise fra Tetris A/S, så du kan blive en blæret cykel rigere!

Skærmbillede 2016-08-22 kl. 10.24.50