14017743_10154193802241886_1845606810_n
Som nogle nok har opfanget, er Krapylerne og jeg i disse dage på visit hos mine De Gamle, som er min fællesbetegnelse for mit faderlige ophav og hans henrivende hustru. De driver et ganske fantastisk pensionat her i Sønderborg, hvor ungerne og jeg får serveret varme retter med kartofler og sovs hver aften, og hvor der er bugnende mængder og høflig selvbetjening i køleskabet i døgnets øvrige timer.
Vi har mest chillet, spist og været på legeplads, og jeg er en kende bagud på søvn (igen-igen), fordi ungerne og jeg sover i samme rum, og når jeg sådan er alene med dem uden Langemand, er mine sanser ekstra skærpet om natten. Når der er bare det mindste møf fra en af de to tremmesenge, vågner jeg op og er klar til kamp. Og så kan jeg ikke falde i søvn igen. Men i aften skal vi atter have noget med kartofler og sovs, så mon ikke, det går. 😉

Jeg har samlet 10 relativt ligegyldige faktualiteter og listet dem under hinanden her:

  1. I går var vi til Tandslet Ringridning. Tandslet er den lille by på Sydals, hvor jeg gik til kegling hver onsdag, da jeg var pre-teen. Ja, det var sgu før Mokai og tidlig seksuel debut, mine damer og herrer. Jeg gik til blokfløjte, kegling og springgymnastik.
  2. I går aftes, da ungerne var lagt i seng, kørte jeg ned til Fleggaard på den anden side af grænsen for at købe slik til den videoaften, jeg har inviteret en masse veninder til på tirsdag. Køreturen hjem bød på en fantastisk solnedgang, og radioen spillede gamle hits fra dengang, jeg var en forvirret teenager, og det endte med, at jeg tudede salte tårer, der løb ned ad kinderne på mig, fordi jeg er så hvinende tilfreds med, hvordan mit liv indtil videre har formet sig. Og i særdeleshed med mit held i kærlighed.
  3. Jeg tror, at indlægget i går aftes ud fra overskriften fik en del til at misforstå indholdet og tro, at jeg havde i sinde at forlade min mand. Hvilket jeg da egentlig godt forstår, når jeg sådan læser den igen. I hvert fald var der, 3 minutter efter, at indlægget havde ramt bloggen, 800 læsere online på én gang, og fra kl. 21 til midnat havde jeg lidt over 6.000 unikke besøg. Så meget gang i gaden har der ikke været på domænet på så kort tid, siden jeg blev blond for første gang. Men lad mig feje enhver tvivl, der måtte være, af bordet: Hvis jeg nogensinde sådan for real flytter til Ørestad, så skal Jon sgu med.
  4. I går, da jeg var på vej hjem fra Tyskland, blev jeg stoppet ved grænsen og bedt om at vise pas. Det havde jeg ikke med. På vores ferie krydsede familien og jeg 7 landegrænser på tre dage, uden at vi blev bedt om bare den mindste form for dokumentation for vores identiteter, men 10 minutter i Tyskland var nok til at bringe Langemor i forlegenhed.
  5. Jeg blev helt befippet, da jeg måtte undskylde overfor den unge hjemmeværnsmand, der kiggede ind ad mit vindue, og jeg ved ikke, om jeg var mest flov over mit manglende pas eller det faktum, at jeg havde en åben kasse Samba-flødeboller stående på passagersædet.
  6. Eller at der allerede manglede fire flødeboller i kassen ….
  7. Turen her til Sønderborg er første gang, jeg reelt har kørt alene med ungerne i bilen. Og jeg føler mig ekstremt voksen og uafhængig!
  8. I morgen planlægger jeg, at vi tager færgen fra Fynshav til Bøjden af samme årsag.
  9. Jeg har netop modtaget en invitation til gallapremieren på ‘Bridget Jones Dagbog – nu med baby’, eller hvad den nu hedder, og jeg glæææder mig! I mangel på flere Sex and the City-film, må en lettere uheldig og små-buttet Renée Zellweger gøre det, og jeg er pjattet med det. Det er den eneste film-(række), jeg nogensinde har set, hvor de rent faktisk formår at få en kvinde til at se ud, som vi kvinder altså gør, når der ikke er kamera på. Hun har fedtet hår, hun er makeup-fri, når hun vågner, og hun kan se så herligt kikset ud, når hun så skal spille fin, at jeg drømmer om at give filmens garderobeafdeling en medalje.
  10. Jeg har de seneste to weekender cyber-stalket Christina og Cathrine nærmest uhørt meget, og deres bryllupper ser simpelthen så henrivende og fortryllende ud, at jeg på en måde får lyst til at blive gift igen, men på den anden side får kløe i begge albue- og knæled bare ved tanken om at skulle forsøge at efterligne deres fester. Nu tror jeg ikke, nogle af de to yndige damer er specielt bridezilla-agtige, men HVIS de har været det, er det saftsuseme i orden, når det ender sådan ud!