13672068_10154153342161886_1708522520_n

Jeg er simpelthen genfødt som campist! Jeg forstår det nu! Jeg har set lyset!
Hele min barndom er jeg blevet mildt tvunget med på camping af en mor, der var bidt af en gal campingvogn. Bevares, min far var også med, og han nød det ligeledes, men han var ikke drivkraften bag projektet. Han har dog senere rost min mor meget for nogle af vores første sommerferier. Min mor var hjemmegående, og min far var nyuddannet jurist, så de havde ikke så mange knapper at rutte med, men min mor lånte sig frem til en gammel, mølædt combi-camp, som de spændte bag på vores rustne stationcar, og således tøffede vi med en absolut tophastighed på 70 kilometer i timen ned langs den tyske Autobahn til Sydfrankrig. Alle måltider blev indtaget på campingpladsen, og således var budgettet overskueligt.
Da de fik lidt mere at rutte med, købte mine forældre en brugt campingvogn, der var så lille, at vi døbte den ‘Perlen’, og den har siden ageret hjem i mange lande.

Set i det perspektiv har Jon og jeg nok gang i det, man kan kalde ‘Glamping’. Glamourøs Camping! Vi havde lejet et telt på forhånd, som stod rejst, da vi ankom. Indeni er der børnesenge til Krapylerne og en dobbeltseng med en hård skummadras, der sågar hviler på en fjederbund til de voksne. Vi sover i hver vores aflukkede kabine, som man selvfølgelig lyner, og foran sovekabinerne er der et lille “køkken/alrum” med skabe, service, små gasblus og endda et køleskab. Det er farligt fint! Vi har dog intet vand, bad eller toilet, så alt i den anledning forettes i fælleshusene.

Den første dag skulle jeg lige ind i melodien. Campingpladsen er ENORM, over halvdelen af beboerne er danskere, og jeg kunne ikke rigtigt se forskellen på at ligge på denne plads eller en i Sydfrankrig. Eller Skive, for den sags skyld. Der er jo ikke meget Kroatien over en masse biler, vogne og telte side om side.
Men i løbet af dagen kom jeg på bedre tanker. Det gik op for mig, hvorfor det her camping simpelthen bare spiller! Og lad mig nu således åbenbare dig, kære læser:
Der er ingen snobber nogen steder! Ingen går rundt og er skuffet over, at deres hotelværelse ikke er større, eller at roomservice er for langt tid om at komme med deres pillerejer. Ingen forventer, at andre gør noget for dem. Alle rydder op efter sig selv. Der ligger ikke affald og flyder i hjørnerne, og alle er nærmest insisterende i deres vilje til at hilse på hinanden. Om det så er om morgenen, når man mådes med bløde, dansende babser under natblusen, kruset hår og en tandbørste i mundvigen på vej på morgen-WC, eller når man om aftenen efter aftensmaden står og vasker op i fælleshuset. Desuden er her så varmt, at alle valser rundt i badetøj næsten nonstop, og det er så befriende at kigge på alle de almindelige kroppe, som man tit frarøves i de københavnske friluftskvarterer. Jeg har ikke set en eneste silikone-babs, og de eneste, der lægger makeup, er piger på 16.
Og det er i øvrigt noget andet. Mindst én gang hver aften ser jeg en surmulende teenagedatter i hulkorte denimshorts, mavebluse og det lange hår ned i øjnende, som står og vasker op med sin far. Og hver aften ender det med, at de finder ét eller andet at grine af, mens de står dér. Det lyder ekstremt klichéfyldt, men det er bare så hyggeligt og familie-agtigt.

Jon og jeg var også på camping for fire år siden. Længe inden Krapylerne. Inden vi overhovedet var flyttet sammen! Da boede vi i eget telt, og jeg elskede det mindst lige så meget. Men jeg kan på én eller anden måde endnu bedre forstå det, når man er en familie.
Vi har alle sammen så hamrende travlt til hverdag med at arbejde, gå i børnehave, vuggestue, skole og fritidshjem. Til ridning, stangspring og bowling, og samtidig bor vi i kæmpestore huse eller ditto lejligheder, hvor alle har hvert sit værelse, og der er mindst to steder, man kan gå i bad og børste tænder, nogen ansat til at gøre rent og en maskine, der klarer opvasken.
På sådan en campingferie har man de samme 10 kvadratmeter til rådighed hele banden, og man skal deles om det hele. Ingen skal på arbejde eller lave lektier, så der er ingen undskyldninger for at glide udenom en opvask eller en tømning af en skraldespand. Og der er ingen TV, så om aftenen sidder folk og spiller kort eller terninger udenfor, oplyst af lyskæder eller stearinlys. Jeg har ikke set en eneste iPad, og jeg tror måske, jeg har spottet max to mobiltelefoner.

Folk er desuden her på vores campingplads enormt gode til at vise hensyn. Midt på dagen er det alt, alt for varmt at være inde i teltet, så Krapylerne sover lur udenfor. Vi lægger to hynder op ad teltet, deres hovedpuder og deres sovedyr, og så sætter jeg mig i midten med en bog. Her sover de så en god times tid, mens moren løser drabelige mord i fiktionens verden. Der er en almindelig forståelse for, at man sænker stemmerne før kl. 8 og efter kl. 21, og ligeledes er der siesta mellem 13 og 16.

Vi har brugt alle vores formiddage på at lade ungerne plaske sig helt slatne i børnepoolen, hvorefter vi har spist frokost foran teltet og nappet en lur på terrassen. Ved 16-tiden er vi så som oftest kørt til en kystby eller noget andet, vi voksne gerne ville se på, og vi har krydret det med lokale legepladser, så alle har været tilfredse. På den måde får vi (synes jeg) det bedste af begge verdner. Vi får set smukke, fantastiske Kroatien samtidig med, at vi har den hyggelige og langsomme hverdag, som man ikke kan undgå på en campingplads.
Leje af teltet har kostet os 7.700 kr. for ti dage (det kostede lidt ekstra for børnesenge og stole), og køreturen herned koster ikke meget i benzin. Vi har nappet fire overnatninger på vej herned og tager to på vej hjem (det skal jeg nok komme nærmere ind på ved en snar lejlighed), og det koster jo også lidt, men når man tænker på, at alle måltider altså kan indkøbes i det kroatiske Lidl (det findes sgu!) og nydes på campingpladsen, så kan man snildt få det, jeg vil betegne som verdens bedste sommerferie for en ordentlig pris. Just saying!

Hvis det står til mig, bliver ungerne opflasket med campingferier fra nu af, til vi ikke længere lovligt kan tvinge dem med os. Og når vi engang køber et hus og sælger kolonihaven, vil jeg sygt gerne have en camplet. Jeg har set én fire pladser til venstre fra os, som ser så hyggelig, cool og blæret ud på én gang … 🙂