13563273_10154093316596886_670412193_n
Forestil Dem, kære læser, at De kommer ud af deres hoveddør en onsdag morgen i let humør og med mod på dagen. Men lige pludselig åbner himlen sig, og det står ned i stænger, og udenfor døren er der en fremmed, der spænder ben for Dem.
… Men det regner ikke med vand, men derimod med vingummibamser, og manden, der spændte ben, var en splejsning af Ryan Gosling/Johnny Depp/Brad Pitt, og det var bare for at få din opmærksomhed!
SÅDAN en dag havde jeg i går! Et virvar af underlige oplevelser, jeg hverken havde regnet med eller kunne forudse, men som på hver sin charmerende måde gjorde dagen til en gevaldig succes. Sådan samlet set.

Min onsdag startede allerede klokken 3.20, idet Berta stak i et hyl fra sin tremmeseng. Drømmelands version af Netflix havde vist budt på en gyser, og hun havde brug for en krammer, inden hun atter drattede omkuld. Men jeg kunne ikke sove igen. Tankerne myldrede, og det var ligeså lyst udenfor, som havde klokken været halv tre om eftermiddagen, så jeg stod op og gav mig i kast med dette indlægsiddende i min elskede, dueblå køkkensofa, godt pakket ind i min dyne.

Klokken 8.45 parkerede jeg spændt og i god tid min cykel i Holbergsgade, idet Christian og jeg havde et møde med udlejeren af det lejemål, vi rigtigt godt kunne tænke os at starte vores kontorfællesskab op i. Men da klokken slog ni, og jeg tjekkede min mail for at se, om jeg mon havde misforstået noget, siden jeg var den eneste ankomne, opdagede jeg, at mødet fandt sted i Hellerup, hvor udlejer har professionelt til huse. Jeg smed mig derfor ind i en taxa, og da den parkerede foran kontorbygningen måtte jeg sande, at min pung befandt sig hjemme i Nørregade … Altså måtte jeg tage imod, at ejendomsmægleren (som havde sat mødet op med den mand, jeg for alt i verden gerne ville overbevise om, at jeg er en økonomisk stabil og pligtopfyldende karrierekvinde, som man roligt kan lave forretninger med) betalte for min taxa. Kill me now.

Udlejer skulle så gudskelov vise sig at være en fantastisk sød, venlig og karismatisk type, som efter en ret kort snak sendte en tyk stak papirer og en kuglepen over på min og Christians side af bordet og bød os velkomne som lejere. Taxaturen tilbage til byen (jeg måtte låne Christians mastercard, for det regnede så meget, at jeg ikke kunne overskue at skulle finde en bus) brugte jeg på at ringe til revisor, bank og advokat, for når man sådan som virksomhed lejer et lejemål, skal man jo for pokker HAVE en virksomhed! Og den her idé fik jeg altså i sidste uge, så så langt var vi slet ikke nået.

På vej op ad trappen til Hi House for at hente min computer, kom jeg forbi Ellos’ showroom, hvor der var udsalg, og pludselig glemte jeg alt om fyldt kalender og ting, der skulle fikses, og fik i stedet shoppet både kontorstol og lamper til det nye kontor. Som jeg skal leje med mit nye firma. Som endnu ikke findes. Og klokken 13 havde jeg en date med Jon i Palads, hvor vi skulle se ‘Independence Day’. Lige da filmen var slut, og den dramatiske titelsekvens ledsagede rulleteksterne, ringede min telefon, og i den anden ende var min erhvervsrådgiver fra banken. Endnu et menneske, jeg gerne vil have skal se mig som værende vanvittigt voksen og seriøs. Så jeg skreg “Neeej, da!” så højt, jeg kunne, ned i røret for at overdøve musikken, da han spurgte, om han forstyrrede, og løb mod udgangen. Og da vi havde lagt på, tjekkede jeg min Instagram og opdagede, at min forbandede Samsung-autocorrect havde ændret ordet ‘barbenet’ til ‘barberet’ under det billede, jeg postede kort inden filmstart. Hvilket altså gav mine følgere det indtryk, at Jon havde taget Bertas dyne med til mig i biffen, da jeg frøs, fordi jeg om morgenen havde barberet mig og ikke fordi, jeg havde bare ben. Seriously – just shoot me!

Dagen sluttede dog uden de store udsving med familiehygge og hjemmelavede pizzaer, som ungerne for en gangs skyld spiste (de er inde i en “Nej”-periode, når det kommer til alle former for fødevarer, der ikke kan købes i en 7-11) og mig, der nysende så serier i sofaen, mens Jon hyggede med sine drengevenner i køkkenet. For, åh ja, jeg blev også forkølet i går. Velsagtens fordi jeg er så barberet. Beklager: BARBENET!
Og jeg og Christian kan meget snart officielt kalde os lejere af 185 fantastiske kvadratmeter, hvor drømme skal uddeles og gode mennesker forenes. Det var en god dag!

😉