13330246_10154033739841886_971923835_n
Jeg er sådan lidt forundret over den relativt hårde medfart, jeg har fået i forgangne indlæg, fordi jeg ved navn nævnte (det har jeg ændret nu) den blogger, som delte en snap, hvor jeg ikke vidste, jeg blev filmet.
For det første vil jeg sige, at jeg på ingen måde havde til hensigt at hænge bemeldte blogger ud. Og det undrer mig, at så mange griber til den fortolkning, for det synes jeg da ikke, jeg har for vane her på domænet?
Jeg nævnte bloggeren ved navn, fordi de fleste, der kender og følger os begge ved, at hun er 15-16 år yngre end mig, hvilket tjener som en illustration af min pointe i den sammenhæng. Og i øvrigt vil jeg gerne lige understrege, at jeg absolut ikke bebrejder den smukke blogger, at hun inkluderede mig i sin snap på den måde. Det er jo mediets vilkår, kan man sige, og vi VAR jo på bloggertur. Det, at det skete (og så var det altså heller ikke værre!!) fik mig bare til at tænke endnu mere over det med, at jeg selv udstiller mine børn på nettet, uden at de kan give samtykke. For det er de ikke gamle nok til.

Jeg har bare brug for lige at rense luften, for jeg føler mig misforstået og en lille smule overfaldet. I bund og grund har jeg blot refereret til en bloggers fuldstændigt offentlige SnapChat, hvilket det vel er en smule meta-agtigt at tage på vej over. 🙂 Og så er det sgu vigtigt for mig at understrege, at jeg hverken er sur eller mopset på omtalte blogger, som nu forbliver unavngivet her på domænet – bare for ikke at hælde mere benzin på det bål. Jeg blev bare klogere på mine egne følelser omkring det hele og kunne se, hvordan vi alle sammen er forskellige i brugen af vores sociale medier – og følelserne omkring den ufrivillige inkludering, der til en vis grad er uundgåelig i vor tid, hvor de er überalles!

Alt godt herfra! Nu skal jeg til bryllup!
Peace out! 🙂