13509409_10154071980151886_986753379_o

Indlægget er sponsoreret af Matas
Det er altså ikke fair at brokke sig over sommervejret herhjemme! I hvert fald ikke endnu. Sidste år var noget rigtigt rod, det ved jeg godt, men det svarer til at skælde sin nye kæreste ud over ting, ens ekskæreste har gjort. Tænk lige på, hvor fin vores maj måned var! Og nej, bare fordi, det er lidt køligere nu, betyder det ikke, at den første forelskelse er død for evigt. Det er bare blevet hverdag. Giv det tid – den skal tids nok blusse op igen. 🙂

Og meget apropos solskin, så havde jeg Matas’ De Stribede med til Barcelona!
Jeg havde fået til opgave at bruge og vurdere solcremerne, og det har jeg sådan set gjort i en del uger efterhånden. Jeg bruger i forvejen tit De Stribede og kender udmærket Matas’ solcremer også, som jeg faktisk brugte til ungerne i forvejen. Jeg havde dog ikke tidligere hørt om deres hovedbundsspray, som jeg blev rigtigt glad for på ferien. Jeg har nemlig tit oplevet at blive forbrændt i min skilning. Og det største problem er, at jeg ikke aner det, før jeg om aftenen haler min Mason Pearson-børste igennem håret. Og jeg tager godt fra, da der jo er både sand og saltvand i håret, så det er svært at redde ud. Og det gør sååå naller.
Derfor blev jeg ret glad for hovedbundsspray’en. Den kræver ikke den store forklaring eller præsentation, kan man sige. Det er en spray, man sprøjter i skilningen – ligesom man bruger solcremer. Man kunne også bare putte solcreme i håret, men den her creme gør ikke håret lige så fedtet. Faktisk vaskede jeg ikke håret om aftenen, for det var ikke nødvendigt, hvilket jeg synes er en ret stor win, da jeg så samtidig kunne bryste mig af beachy hår om aftenen.

Matas’ solcremer dufter kun meget lidt – næsten umærkeligt. De indeholder ikke noget af det, man gerne vil være fri for. Det er man jo vant til fra De Stribede, og det synes jeg, der er en ret fin tryghed i. Jeg var glad for solcremerne og den lille solstick, som jeg bruger på kindben, næse og overlæbe, hvor jeg har tendens til at få pigmentforandringer. Pænt træls at få på overlæben, i øvrigt.

Jeg ville rigtigt gerne tage et fint billede i vandkanten af mine solprodukter, og som det måske kan fornemmes på billedet herunder, kom der en bølge i vejen, som væltede flaskerne og halede dem med til havs. Jeg følte mig ikke som nogen vanvittigt fashionabel blogger, da jeg lå med møllen i vandskorpen og rodede rundt for at få fat i dem, og et ældre, tysk ægtepar nærmest skrævede henover mig for at komme forbi … 😉

13479242_10154071993826886_128966852_n