13509809_10154088532441886_1775336675_o

Indlægget er sponsoreret af Friendships

YES, mand, hvor det spillede, da vi for 14 dage siden kidnappede min veninde, Stine, som troede, hun så ind i nakken på en lang arbejdsdag, midt i et møde med sin chef ude på Amager. Hun rystede på hænderne af bar’ overraskelse i en hel time efter, men det hjalp selvfølgelig, da hun fik et shot. Og en øl. Og et shot mere. Det var helt klart den slags dag.

Vi lavede en del ting, jeg har lyst til at gøre igen. Om SAM’S BAR var én af dem, kan jeg ikke helt beslutte mig for, men det kommer nok til at give sig selv næste gang, jeg bliver fuld på samme måde. Hvis jeg nogensinde gør. Oh, sweet Jesus, jeg ved ikke, hvor mange af jer, der så min SnapChat for den nat. Jeg blev selv noget befippet, da jeg tjekkede den dagen efter.

13555798_10154088532731886_1174908184_o
Nåh, men hvorom alting er, så startede vi ud med at sejle en tur i Københavns kanaler, mens vi spiste frokost. En af de andre damer havde sørget for lækre tapas gennem et Sweetdeal-tilbud, mens jeg havde stået for bådene. Jeg har tidligere brugt andre bådfirmaer til lignende arrangementer med stor succes, men denne gang valgte jeg noget, der var lidt mere lækkert. Stine har jo været sammen med sin mand i 10 år, så den skulle ligesom gerne have én på goddag’en til hendes polterabend.
Bådene adskiller sig ved, at de for det første er enormt flotte.  Det er virkelig standsmæssig vandtransport, vil jeg vove at påstå. Og desuden er de eldrevne, hvilket er meget bedre for miljøet – OG i vores tilfælde tillod det, at vi kunne sejle helt tæt op og ned ad hinanden, så vi kunne spille sådan et polterabend-spil, vi havde planlagt.

Jeg sejler ret tit rundt i de københavnske kanaler på rundfart med ungerne, og jeg kan godt blive en lille smule trist over al den benzin og os, der går til for, at ungdommen kan more sig på de lune dage. Derfor vil jeg altså gerne lige slå et ordentligt slag for Friendships miljøvenlige (og i øvrigt skideflotte) alternativ. Bådene koster 375 kr. for en time og 700 kr. for to. Og man kan være ret mange i (omkring en 6-7 stykker i hvert fald) og må selvfølgelig selv have både frokost og sjusser med. Så hvis man har mod på at gøre veninde-brunchen lidt mere festlig, så vil jeg da anbefale, at den ene bager boller, den anden køber en krukke Nutella, den tredje presser nogle appelsiner og den fjerde køber papkrus, tallerkner og servietter med søde motiver i Tiger, og så splejser man om båden! Dét er da en brunch udover det sædvanlige. 🙂

13518206_10154088532021886_1455642424_o