Drought in Ethiopia

Da jeg var barn, gik mine forældre ret meget op i at undgå madspild. Det var på det tidspunkt vist ikke så meget for at redde verden, som det var for at passe på pengene. Og så havde vi en ret lækker køkkenhave, som jeg som youngster ikke helt forstod at sætte pris på. Jeg vidste jo ikke, at ikke alle kartofler smager præcis så fantastisk, som de gør, når de er nyopgravede i egen have en halv time før indtagelse.

Men jeg kan bare huske det der med, at man skulle spise op, fordi det var synd for børnene i Afrika. Der var børn rundt om i verden, som ville være blevet meget glade for det, jeg agtede at levne på min tallerken, og det gav mig en bevidsthed om ikke at øse mere op, end jeg kunne spise.

Da jeg ammede mine unger de første fem måneder af deres liv, tænkte jeg igen meget på de mødre, der af ulykkelige årsager ikke formår at give deres børn nok at spise. Jeg var konstant bange for, om mine egne nu fik nok. Om jeg producerede nok mælk, og om de voksede nok. (Børnene, altså. Ikke brysterne). Senere gik vi over til sutteflasker, og når jeg blandede NAN-pulveret op med kogende vand, kunne jeg blive helt ulykkelig, hvis noget af det hvide pulver røg ved siden af. Det blev så håndgribeligt for mig, at lige netop dét pulver ville kunne gøre en forskel for en anden mor et andet sted, som elskede sine børn på præcis samme måde, som jeg elsker mine.

Det kan synes svært at rette opmærksomheden mod de børn i Afrika, som har desperat brug for hjælp lige nu. For det er ikke noget nyhed. Der har altid været sulte børn rundt omkring i verden – det ryder ikke længere forsider. Det gør derimod terrorisme og lige nu i særdeleshed den forfærdelige skudmassakre i Orlando, som har knust mange, mange hjerter verden over, hvilket er fuldt forståeligt. Det er akut, det sker lige nu, og på én eller anden måde truer det dit, mit og vores liv mere, end det gør, at der er babyer, der dør af dehydrering på den anden side af kloden, for vi kan jo bare blive hjemme.
Og det forstår jeg godt. Sådan har jeg det til dels også. Jeg glemmer det nogle gange, fordi man på én eller anden måde kun kan forfærdes over et vist antal ting på én gang uden at gå i stykker, og lige nu er det altså Orlando, der fylder vores hjerter. Og vores facebook-profilbilleder.

Men der er altså stadig børn, der sulter i Afrika, og det er simpelthen så synd. Især fordi, der ikke skal specielt meget til for at gøre en forskel.
Vi kan ikke redde hele verden, I know. Og da slet ikke på én gang. Og vi kan ikke vise medfølelse med alle, der lider, hele tiden, selvom vi har både en profil på facebook og Instagram, en blog og MobilePay.

Men nogle gange kan det føles (synes jeg) enormt godt at gøre noget håndgribeligt. En ting, som flytter lidt på det hele et andet sted i verden, og det kan tit gøres, uden at man faktisk behøver gøre den helt store indsats. Det er ikke det med, at det koster 25 kr. De penge kan de fleste af os undvære. Det er følelsen, når man bruger de 30 sekunder, det tager, at overføre pengene, af, at man har taget stilling. Man stopper op, hører efter, siger “Det er sgu ikke i orden! Jeg vil gerne hjælpe!”, og så GØR man rent faktisk noget. Bare en lille ting – men det fantastiske er jo, at hvis mange gør det, så er vi i fællesskab med til at gøre KÆMPE-stor forskel! Og i lige dette tilfælde kan alene 25 kr. faktisk gøre rigtigt meget.

Det syd- og østlige Afrika er ramt af den hårdeste tørke i årtier, hvilket betyder at over en million småbørn er så underernærede, at de kræver akut hjælp for at overleve. Og det er heldigvis ikke svært! Der findes nemlig nogle små poser med jordnøddepuré, som de kan få, og hvis de får tre af dem om dagen i tre uger, bliver de raske.

Og det er blandt andet dét, der her samles ind til!
Jeg har i samarbejde med UNICEF  og på opfordring af Lortemor (lige som en håndfuld andre bloggere) startet min egen indsamling. Når man sender en SMS med teksten TWINPEAKS til 1919, donerer man 25 kr.  Man kan også overføre via MobilePay (man vælger selv beløb) Mobilepay20113800. Skriv TWINPEAKS i meddelelsefeltet. Og de 25 kr. kan udrette små mirakler.

For 25 kr. kan man:
– Uddele 11 poser jordnøddemos, som indeholder alle de vitaminer, mineraler og fedtstoffer, et underernæret barn mangler.
– Uddele vandrensningstabletter, der kan give børnene over 2.000 liter rent drikkevand (Det er altså MEGET! For 25 kr.!!)
– Uddele 7 poser med mælkepulver til behandling af meget underernærede børn. Mælkepulveret, som skal blandes op med rent vand, er tilsat vegetabilsk fedt, kulhydrater, vitaminer og mineraler. Det gives til børn, der er for små eller svækkede til at kunne tygge.

BOOOM! Et problem – en løsning! Gid det var så nemt altid. Og det er det selvfølgelig heller ikke hér, men en stor krise kan blive meget mindre ved vores beskedne hjælp! Jeg er blevet tilbudt 1.000 kr. for at være vært for denne indsamling, men dem har jo selvfølgelig smidt i puljen som en lille start. Og nu er jeg spændt på, hvor mange af jer, der vil være med til at spytte i kassen! 🙂

Hvis man har lyst, må man MEGET gerne dele min indsamling på de sociale medier og opfordre andre til at give et nap med. Når man bruger hashtagget #deterikkeok støtter Lions Katastrofehjælp i øvrigt med 50 kr.

Og så napper vi den lige igen: Send en SMS med ordet TWINPEAKS til nummer 1919. PLEASE!