13335342_10154027275601886_1999683248_n

I skrivende stund er klokken 10.14, og jeg har været vågen og på dupperne i over fem timer allerede.
Jon skulle i går til generalforsamling i Skuespillerforbundet, hvilket er en heldags-ting (og jeg har stadig på fornemmelsen, at de drikker mere, end de forbinder på de dage), så han tog fra kolonihaven retur til storbyen allerede søndag formiddag. Men også søndag vågnede ungerne klokken 5, så inden da havde vi allerede været en tur med bussen til Skovlunde Station for at købe ind til rabarbersaft i Brugsen derinde, og på den bustur tabte jeg min splinternye mobil. Jon var snarrådig og fik fat i Movia, der kunne fortælle os, hvornår selvsamme bus kom forbi i nærheden af os igen, så halvanden time havde jeg atter telefon. Happy ending!

Min søster kom ud og hang med mig og Krapylerne om eftermiddagen, og i løbet af dagen nåede jeg altså at lave rabarbersaft, rabarberis, plante fire jordbærplanter og fire tomatplanter i baghaven (det eneste sted, jeg har nået at luge endnu – derfor havnede de der), puste ungernes badebassin op og se Hugo frygtløst tage den ned ad rutchebanen i det kolde gys, mens Berta klynkede fra sin plads på mit skød. Det er i øvrigt skægt, for en time efter kom hun spankulerende med en ret stor bille i håndfladen, mens hun stolt sagde “Seeeee, mor! Lille Peter Edderkop!”, mens hun lavede kyssemund mod den. Hugo, derimod skreg som en kvinde i fødsel og løb den modsatte vej alene ved omtalen af krybet. De har på én eller anden måde fordelt de ting, man kan være bange for, imellem sig. De har nærmest ingen ligheder på de punkter, hvilket er ret underholdende.

Vi spiste grillpølser med salat og nye kartofler til aftensmad, og efterfølgende introducerede jeg ungerne (og min søster, skulle det vise sig) for begrebet S’mores. Og atter engang viste den kreative fordeling af mine og Langemandens gener sig, da Berta ikke rigtigt forstod hypen, mens Hugo ganske enkelt ikke kunne få nok. Nogensinde, er jeg ret sikker på! Jeg er lige dele stolt og træt af, at jeg ikke længere har dem for mig selv. 😉 Jeg har i øvrigt i dette indlæg for to somre siden (tænk, at jeg har blogget så længe!) skrevet lidt om do’s and dont’s i forhold til stegning af fiduser!

Da ungerne var puttet, og min søster havde vendt snuden mod hovedstaden, havde jeg en ambition om at male et skab, der trænger til det, men da begyndte jeg altså at kunne mærke, at jeg fra fredag til søndag kun har sovet sammenlagt otte timer, og det sågar inkluderende en ret velvoksen brandert, jeg fik indenfor vesten i fredags, så jeg overgav mig i stedet til Herman (vores sofa), jordbær med flødeis og et afsnit af ‘Bloodline’ (Ikke ‘blondine’, som autocorrect skrev på Instagram, hehe) på Netflix. Og så gik jeg til ro kl. 21. Hvilket skulle vise sig fornuftigt, mandagens tidlige start taget i betragtning.
I nat blev jeg vækket ved, at det regnede tungt, vådt og dovent udenfor, og jeg følte mig meget voksen og landlig, da min første tanke var, at det var vel nok dejligt for mine nye planter … 🙂

I morges var det planen, at jeg skulle køre ind og aflevere ungerne i vuggestuen, men de var så nussede i tøjet efter en tur i kolo uden vaskemaskine og med for lidt rent tøj, åbenbart, så jeg tog dem med hjem for at skifte først. Her havde de held til at overtale deres far til en fridag, så nu sidder jeg renskuret og nyglattet på kontoret og nyder solen gennem vinduet, mens de hopper på trampolin et andet sted i byen. Sgu lidt hyggeligt. I aften har vi talt om at lave hjemmelavede pizzaer og spise dem på altanen.

Åh, sommer! Please never leave me! 🙂 <3