13249401_10154001370086886_1025862336_n

Jeg prøvede at nappe mig en lur denne formiddag, da natten bød på en del Hugo-relaterede afbrydelser. Han er forkølet, så der skal ikke bebrejde ham noget. Jeg gav forsøget en time, og da jeg måtte erklære mig uegnet til formiddagslur, gjorde jeg som enhver anden kvinde ville have gjort: Jeg rullede om på siden, greb mobilen og tjekkede min facebook.
Her opdagede jeg, at min veninde, Lois, havde tagget mig i en video, hun havde delt fra DR3 side. Videoen er en preview for udsendelsen ‘Kære Dagbog’, som jeg er med i i aften – jeg har set den tre gange nu, og jeg tuder stadig af grin hver gang. Nu ér det jo også mig, der er med i den, bevares (og Jon i publikum), men jeg synes alligevel, man lige bør unde sig at tjekke den ud.
Resten af dagbogsoplæsningen kan ses i aften kl. 21.30 på DR3. Vi får besøg af mine De Gamle i eftermiddag, og de bliver og ser programmet sammen med Jon, mig og min søster i aften. Kunne forestille mig, at der sneg sig en bananasplit ind i mixet også. 😉
Se videoen HER.

På billedet ovenfor kan man se undertegnede i 1998 aftale bytursdetaljer fra Mommark over en fastnettelefon. Med kort hår og perlemors-øjenskygge. Hvis jeg ikke tager meget fejl, er billedet faktisk fra min 17 års fødselsdag.

13220128_10154001370001886_544066774_n

Billedet her forestiller mig og min allerbedste gymnasieveninde, Sara. Hun lærte mig alt om drenge, isbjørn, hvordan man snyder sig ind på natklubber uden stempel, fordi man er for ung, og hvordan man faker en fransk accent.

Og her ses han så. The one and only Steffen! Sin tids Dylan McKay. Med farvet, sort hår (Oh, so very 1998). På arbejde i Rådhuskiosken!
13236330_10154001369961886_263511768_n