13274970_10154015912881886_714209461_oIndlægget er sponsoreret af V6.

Jeg er ret vild med at være (relativt) ung lige nu. Jeg kan stadig huske tiden før internettet og de sociale medier, hvilket jeg er superglad for, og jeg er mindst lige så glad for, at de findes, da det jo faktisk er det, jeg lever af nu. Samtidig synes jeg, at tiden nu er spændende, fordi verden er blevet så meget større og mindre på én gang som resultat af den teknologiske udvikling. Ens største helt behøver ikke længere at være at finde blandt dem, man omgås til dagligt. Hvis man bedre kan identificere sig med nogen, der lever på en helt anden måde et ganske andet sted i verden, gør internettet det muligt at finde inspiration fra sin egen sofa.

Det er sgu ret frigørende. Selvom de fleste af os kæmper for at ligne hinanden på vores selfies, så er der nogle, der trækker i andre retninger. Der er fokus på individualitet i form af forskellige kropsstørrelser og -idealer, hudfarver, (religiøse) overbevisninger og en (synes og håber jeg) bevægen sig imod, at der skal være plads til os alle sammen, og at det er vigtigt, at vi forbliver forskellige. Ellers ender det hele med at blive alt for kedeligt, og hvad pokker skal vi SÅ lade os inspirere af?

Jeg bliver oftest mest inspireret af folk, der er meget anderledes end jeg selv. Af folk, der kan noget, jeg ikke selv kan eller vil noget, jeg ikke helt forstår. Det styrker mig at vide, at vi mennesker kan være enormt forskellige, for så er jeg måske heller ikke helt så tumpet selv. 😉
Jeg har en veninde, der er advokat med møderet for højesteret. Hun er sådan ret meget ‘the shit’ indenfor advokatbranchen, og ved siden af det har hun en kæreste og to børn. Og hun ligner en million, har altid lækker makeup på, går i det fedeste tøj og bor i det lækreste hus. Jeg forstår slet ikke, at hun har timer nok i døgnet til det, og personligt gad jeg overhovedet ikke arbejde så meget, som advokater gør, men jeg synes, hun er psykopat-sej, at hun formår at forene det hele.
Jeg ser også enormt meget op til min søster, som er små fire år yngre end mig. Hun læste også på RUC, men hun gjorde sig markant mere umage end jeg gjorde, kan jeg lige så godt indrømme. Hun er vildt god til at gøre sig umage, faktisk, og i dag arbejder hun hos Novo Nordisk Fonden med kontor på Tuborg Havn. Ved siden af det er hun ved at tage sejler-certifikat (I weekenden hentede hun og nogle sejler-buddies lige en båd i Finland og sejlede den hjem), hun har været frivillig i Dannerhuset i fem år, hun løber, træner og dyrker yoga, og så har hun 6-8 veninder, som alle sammen ser hende som deres bedste veninde. For hun er der ALTID for folk. Også for mig. Hun har altid tid, og jeg aner ikke, hvor hun får den fra.

Og så er der Sara Slott. Hende kendte jeg ikke, før folkene bag V6 fortalte mig om hende, men hun er satme cool! Hun er typen, der ikke går og håber på ting, men sætter planer fast i fremtiden med tegnestifter og drager så ud og får dem til at ske. Hun har en søn på to år, og ved siden af det er hun hækkeløber OG er ved at blive kandidat. Og det dér med hækkeløberiet er ret seriøst, for hun skal til OL – sponsoreret af V6. Nu ved jeg ikke så meget om reglerne for OL, men det er åbenbart ikke nok at være svine-sej til sin sport og blive udtaget – det koster også en god del knaster. Og V6 har altså valgt at sponsorere Sara Slott, fordi de gerne vil styrke og støtte seje kvinder! YES, mand!
Jeg er typen, der altid tager elevatoren, og jeg kunne aldrig drømme om at drøne verden rundt og hoppe over hække, men jeg elsker, at andre gør! Det gør mig glad for de ting, JEG er god til og bestyrker min tro på, at der må være plads til os alle sammen.

Se lige den her fine video om Sara Slott! Og deltag så i min konkurrence på Instagram. Den går ud på, at man ‘liker’ billedet af mig med flekset overarm og nedenunder kommenterer, hvilken kvinde, der inspirerer én. Så er man med i konkurrencen om præmier fra V6. (Vinderne bliver kontaktet via Instagram af V6).