Fotografi den 23-04-16 kl. 14.29
Faktisk er det noget, jeg har haft i mange år, men det var først for et par måneder siden, at det gik op for mig, at der ligesom var en form for diagnose. At det ikke er noget, alle har.
Jeg spurgte nemlig en dag Jon, hvilken lyd, han hører, når der ingen lyde er. Han så lettere betuttet ud og svarede, at når der ingen lyde er, kan han jo i sagens natur heller ikke høre nogen!? Jeg grinede lidt dumt og sagde, at det vidste jeg da godt, men jeg mente bare, hvilken tone, han havde i hovedet, når han ligger på puden og skal sove. For i mit hoved lyder det som når et køleskab afrimer. Eller hvis et TV er tændt i det andet rum. Eller som når man sidder i et fly med ørepropper i.
I mit hoved er der aldrig stille. Når alt omkring mig er, kan jeg høre en helt konstant lyd af støj, som fylder mit hoved ud, om som jeg har vænnet mig så meget til, at jeg troede, det var noget, alle oplevede. Men det skulle såmænd vise sig, at jeg har tinnitus. Hvilket i sig selv er lidt ironisk, da jeg i gymnasiet af de ældre elever faktisk blev kaldt Tinnitus, fordi jeg snakkede så meget. Og så højt, velsagtens.

Jeg fandt ud af, at det var kronisk, da jeg en formiddag faldt over BTs spiseseddel med overskriften ‘Sådan slipper du af med støj i hovedet – hver 6. dansker lider af det’. Jeg købte avisen og måtte selvfølgelig sande, at journalisten ikke havde en kur. Blot nogle forslag så som at gå en tur, sætte musik på ved sengetid og andre ting, man kunne sige sig selv. Men jeg kunne læse mig frem til, at én ud af seks danskere lider af Tinnitus i mild, medium eller svær grad, og at det aldrig kan forsvinde. Der bliver forsket i hele verden, og alle disse forskere mødes nu og da og sammenligner noter. Man har forsøgt sig med at genskabe de skader i øresneglen, som er skyld i, at hjernen fejlagtigt modtager melding om en lyd, som ikke findes, men det er ikke lykkes endnu.

I starten blev jeg ramt af en form for panik. Selvom lyden aldrig har forvoldt mig særligt stor gene, kunne jeg pludselig ikke fokusere på andet, og jeg blev helt ked af det ved tanken om aldrig at skulle opleve absolut stilhed igen. Jeg turde ikke google ‘tinnitus’, for jeg var bange for at finde ud af, at det bliver værre og værre. For den tinnitus, jeg har, kan jeg kun høre, når der ikke er anden støj omkring mig. Som jeg skriver det her, kan jeg høre tonen, men når jeg sidder og taler med folk, kan jeg ikke. Og jeg var hundehamrende-angst for at skulle erkende, at lyden gradvist ville forværres, indtil jeg til sidst en dag ikke kunne blive fri for den – uanset hvad der foregik omkring mig.

Men til sidst tog jeg mig sammen og spurgte Google pænt ad. Jeg fandt ud af, at jeg har den mildeste form for tinnitus, hvilket er den version, de fleste tinnitus-ramte lider af. Og der stod på Google, at denne gruppe lever uden eller næsten uden mén og gener. Og desuden bliver det ikke værre. De fleste oplever faktisk en forbedring, når de lærer at leve med lyden og derved ikke bemærker den så meget mere.
Fra den dag besluttede jeg, at når Google sagde, at jeg levede uden gener, så var det dét, jeg ville indstille mig på. Og det virkede! Desuden vil jeg meget hellere lide af tinnitus end af så meget andet, man kan lide af nu om dage, så set med dé briller på, er jeg nærmest taknemmelig.
Desuden fortalte jeg en ven om min tinnitus, og han svarede, at det havde han også. Han fortalte endvidere, at han også var gået lidt i panik i starten og havde rådført sig hos sin far, som havde fortalt ham, at han OGSÅ havde tinnitus. Og han havde spurgt min ven “Helt ærligt – mærk lige efter. Generer det dig virkelig? Nej, vel?” Og siden havde han også lagt irritationen fra sig.

Jeg har besluttet mig for, at min tinnitus faktisk hjælper mig til at falde i søvn om aftenen, for når jeg fokuserer på min “indre lyd”, bliver jeg ikke forstyrret af, at der er en dør, der smækker eller nogen, der råber nede i gården. Og i løbet af en dag skal jeg faktisk gøre mig umage for at høre den. Jeg har vænnet mig så meget til lyden, at jeg har fået den mast godt og grundigt i baggrunden. og der befinder den sig vist fint. 🙂