crab

Indlægget er sponsoreret.

Billedet øverst i indlægget her skulle egentlig have været af en edderkop. Men for at finde én, måtte jeg ty til Google, da jeg i min vildeste fantasi ikke kunne finde på selv at tage et billede af sådan en ugudelig skabning. Og da jeg google ordet ‘edderkop’, var jeg tæt på at kaste op i min papirkurv, og bagefter var jeg nødt til at sætte mit hår op med en elastik, da de løse hårstrå straks gav følelsen af kryb, der sneg sig op ad skuldrene på mig.
Jeg HADER edderkopper! Bevares, jeg kan godt komme igennem mødet med små lykkeedderkopper uden varige mén, men det er altså dér, min grænse går. Jeg HADER edderkopper! Og jeg gider ikke høre om, at de er nyttedyr, og om jeg hellere vil have fluer overalt. Det svarer til at spørge mig, om jeg ville lave børn med Donald Trump, hvis han var den eneste mand tilbage på jorden, og artens overlevelse afhang af det. Lad VÆRE med at sætte mig i den situation!

Så derfor fandt jeg i stedet et billede af en krabbe. Den har ikke helt så mange ben og skræmmer mig faktisk overhovedet ikke. Jeg var lidt nervøs for krabber, indtil en sommerferie på Djursland for to år siden, hvor badevandet vrimlede med dem. Her fandt jeg ud af, at deres nap ikke gør naller, så nu er vi fine venner.
Men engang bestilte jeg (uden at vide, hvad det var) soft shell crab på en sushi-restaurant, og jeg var simpelthen så flov, da jeg var nødt til at bede tjeneren lade være med at sætte den på bordet og i stedet bare tage den med direkte tilbage til køkkenet. Som det kan ses på google her, ligner en soft shell crab i fuld størrelse nemlig ret meget en fugleedderkop, og selvom jeg godt vidste, at det ikke var det, det var, kunne jeg ikke se på den uden at få kvalme. Jeg HADER edderkopper!

…. Og alligevel har jeg sagt ja til at se den frygt i øjnene i morgen. Jeg skal noget. Noget skal ske. Jeg kan ikke fortælle om det endnu, men det sker i Stockholm, og jeg skal med. For fanden, da. Jeg er for dumt til mit eget bedste nogle gange!

Wish me luck!