Fotografi den 31-05-16 kl. 10.14 #5

Indlægget indeholder affiliatelinks.

Kæft, hvor har jeg det forgangne døgns tid haft en god kluk-griner kørende over de kommentarer, der er tikket ind til dette indlæg omhandlende ulemperne ved buksedragter. Og jeg troede, jeg havde det hårdt! Ingenlunde!

TAK fordi, I deler! Hvor er ganske befriende ikke at være alene med mine ilands-problemer, og hvor er jeg enig i, at det må være en weird følelse at sidde på toilettet på sit konservative kontorjob og vise bryster for, nåh, ja, sig selv i spejlet, mens man forretter sin nødførft. Og så er der også de mere hårrejsende eksempler på stakkels buksedragt-klædte individer, der har kæmpet med at holde beklædningen fri fra brunt vand på gulvet i toiletbåde (eller sin egen stråle), men må se sig slået af naturens kræfter, da chokket fra en åbnet dør har resulteret i både blottet barn og smattet one-piece.
OH, the horror!! 😀

Læs nogle af de skægge kommentarer herunder og se eventuelt de øvrige i indlægget her.
TAK fordi, I er så søde og sjove til at dele ud af jeres egne historier og oplevelser! Det er simpelthen så sjovt og gør det så grineren at være mig!
Hvis man ikke helt har givet op på den behagelige beklædningsgenstand, kan man finde 6 stykker nederst i indlægget.

Arme Camilla:
“Jeg besluttede mig nemlig for at tage til Danish DJ Award for nogle år siden, iført en buksedragt – dumt dumt dumt. De hyggelige plastickasser de havde opstillet udenfor, og kaldt toiletter, var nemlig pænt nemme af åbne, trods lås. Så der sad jeg, i en meget akavet stilling, for at buksedragten ikke skulle røre, det knap så lækre gulv, med bare babser og bar røv, da døren går op.

Det næste der skete, var at jeg tabte hele buksedragtens på gulvet, i et mislykket forsøg på at dække en minimal del af min blottede krop. Umiddelbart blev han ligeså forskrækket som jeg og undskyldte mange gange, med halvt lukkede øjne og et mindre styrt ned af de få trin, der var op til “toilet”-døren”.

Stakkels Charlotte:
“Jeg er (desværre) SÅ meget med på hvad du mener og uheldigvis er jeg en af dem som netop har prøvet at sidde der total blottet mens den åbenbart ulåste toiletdør går op! Dette forgik ikke mindre end på Restaurant Geist! Jeg var noget flov da jeg gik op til mit bord igen og kunne samtidig ikke lade være med at grine indvendig! Fra da af dobbelttjekker jeg ALTID!”

Misarable Rose Maria:
“For et par år siden, da jeg langt om længe var blevet den lykkelige ejer af en buksedragt, der var skabt til os af Avatariske dimensioner, så skulle jeg kraft-peter-vælte-mig også have fuld valuta for pengene, hvorfor den naturligvis også synes som det eneste rigtige valg at tage på inden jeg kastede mig ind i den vilde horde af festlige gadedrenge – og piger. Fast forward til 4 Sommersby (ja, det var den gang) og ca to G&T’s i fadølsstørrelse senere, og min blære begynder at trykke umiskendeligt mod den ellers meget løse taljeelastik. Og der står man så, midt i Oehlenschlägersgade, omgivet af danseglade typer, forstærkere, ølsprøjt – og ikke skyggen af et toilet inden for rimelig rækkevidde. Jeg vil spare jer for de yderlige detaljer, men tro mig, når jeg siger, at man først VIRKELIG ved HVOR nøgen og udstillet man er, når man har siddet på hug i en kælderskakt med en promille mellem 2 og hjernedød, med rumpetten vajende faretruende over den buksedragt, der er krøllet til uigenkendelighed mellem anklerne, mens man i sin fuldskab ihærdigt prøver at sigte strålen uden om stoffet – alt sammen velvidende om, at størstedelen af Københavns yngre befolkning er vidne til hele den pinagtige episode -og nogle endda er så flinke at dokumentere det med deres smartphones – i fald man selv skulle have behov for at genopleve mindet.”

For mig minder kærligheden til one-pieces mig om teenageforelskelser. På den ene side ved jeg godt, at de kan være rigtigt dårlige for mig. Man kan få en enormt lang mås i sådan en buksedragt, og problemerne ved vandladning har vi jo allerede igennem. På den anden side er de (for det meste) virkeligt rare at have på, og når man finder én, der sidder godt, så er det fantastisk!

Derfor tillader jeg mig at bringe mine forslag til buksedragter herunder – til de, der (heller ikke) er skræmt helt væk fra konceptet endnu. 😉

dsw23ap269rayo2_laurelfloral_m6004

Sommerudgaven fra Denim & Supply Ralph Lauren her.

dl61m20f7_blanco

Mega-sommerudgaven fra Desigual her.

man61058807_beigekhaki_37

Sandfarvet version her.

avecyo80e16_azur

Den bløde (og ret pæne) her.

image1xxl

Den, der er ret fin til sommerfester på terrasser og sådan! Her.

image1xxl-1

Den heftige her. 😉