13090277_10153991008861886_2142099684_n

I dag er det PRÆCIS et år siden, Jon og jeg erhvervede os et skur lidt udenfor Glostrup! Dette skur med tilhørende kolonihave blev døbt Lones Lune (navngivet efter min mors gode humør. En omskrivning af klassikeren “Mormors Kolonihavehus”, om man vil), og vi elsker det sted så højt, som katte elsker mælk, og Instagrammere elsker knæ-billeder på en lun sommerdag.
Jeg kan kognitivt godt erindre, at sidste sommer overordnet set var noget hø rent vejrmæssigt. Jeg mindes at stå i køkkenet i Vestergade en dag i juni og ryste på hovedet, da temperaturmåleren var nede på 13 sølle grader. Og jeg mindes, at hele familien Lei Lange blev snothamrende forkølede midt i juli, fordi vi dristede os til at overnatte i kolonøjseren. Men når jeg ser billederne her på bloggen eller på Instagram under hashtagget #loneslune, så kan jeg pludselig slet ikke forstå, at der var noget som helst at brokke sig over! Alt er grønt og frodigt, og vi ligner nogle, der sveder på alle billeder. 🙂

Siden sidste år har vi fået skik på rummene i huset, så vi kan være, hygge og sove der. Køkkenet og badeværelset er fortsat et væld af brune, orange og skidengrønne nuancer, men det når vi til, når tiden er moden. Vi bruger så få timer indendørs, når vi er derude, så jeg gider ikke stresse for at få de ting bragt i roden, når det nu sådan set fungerer. Desuden har vi fældet tre træer og etableret en sandkasse, og jeg håber stadig at nå at plante lidt i køkkenhaven i denne sæson.

Det er som om, jeg er begyndt at holde mere af København, efter at vi har investeret i kolonøjseren. Måske fordi, at jyden i mig ikke længere får klaustrofobi på de lune dage, da jeg ved, at der findes en grøn plet, som er min, hvor jeg og vi bare kan tage ud, når lysten og lejligheden melder sig. Jeg krydser fingre for sol i næste weekend også … 🙂