13271435_10154018206131886_1083536593_o

Indlægget er atter engang sølet ind i affiliatelinks.

Jeg skal til hele TRE bryllupper denne sommer! Om ni dage bliver én af mine allerbedste veninder gift med sit livs Michael, og det skal fejres med pomp og pragt i Odd Fællow-palæet! I juli skal vi til Jons kammerats bryllup, som bliver fejret i parrets egen have i Køge med overnattende gæster i telte. Og i august skal en anden af mine allerbedste girls vies med sin kæreste gennnem 10 år (og to børn. Og et hemmeligt rådhusbryllup for fem år siden) i Gråsten Slotskirke, hvorefter vi drikker os dumme at høre på i en spejderhytte med overnatning.
Tre meget forskellige bryllupper, og jeg glæder mig helt vildt til dem alle sammen! Egentlig kunne jeg nøjes med at finde én kjole, der kunne genbruges til alle festerne, for den eneste, der kommer til at se mig til alle tre fester, er Jon. Så dejligt bred er vores omgangskreds. 🙂
Men fandme nej, om jeg kan modstå fristelsen for tre forskellige looks til tre så forskellige bryllupper! Jeg har slet ikke fundet ud af, hvad jeg skal have på til dem alle endnu – om jeg skal købe nyt eller vil genbruge det, jeg har i skabene. Men her er i hvert fald lidt inspiration til de, der skulle være så heldige at stå i en lignende situation.

Jeg har valgt at lægge ud med et rødt tema, idet jeg opdagede, at alle de kjoler, jeg klikkede ind på i min ivrige søgning, var røde. Røde kjoler er altid gode – både festlige og sådan lidt frække i det, og når det nu er kærlighedens fest, MÅ det da være den rette farve! 🙂

De kommende uger vil jeg så give bud på kjoler i andre farver også. Hvis man nu er typen, der synes, at rød er en top-fesen farve, hehe.

ges10900110_fieryred

Den her Gestuz-kjole købte jeg for et par måneder siden, og jeg har kun haft den på én gang, hvilket da totalt er en fejl, i øvrigt. Den sidder vildt godt på kroppen, fordi den ikke strammer nogen steder, men samtidig er den fittet i taljen, så man ser sådan “afslappet slank” ud. 😉 Den kan købes her.

mabq56912042_brightchinese_5p1

Denne kjole fra By Malene Birger er lige i den pebrede ende af skalaen, men den er virkelig flot, så hvis man er typen, der har knaster i stakkevis, kan man med fordele kaste dem denne vej.

man63078806_brightred_87

Virkelig pæn og ret budgetvenlig raketrød kjole fra Mango, som kan findes her. Særligt god, hvis man er typen med slanke arme og en enkelt delle eller to på maven. Altså det modsatte af mit problem, som byder på mormor-“muskler” i massevis. 😉

rafn36l6782tl595_rivetingred_a6lap

YAAAAAS!! Den her kjole fra Ralph Lauren gad jeg godt troppe op i somewhere! Med opsat hår, store øreringe, en lille clutch og et par tårnhøje glimmer-stiletter! VERY James Bond! Den kan findes her.

toss59879003_poinciana_5ax

En Tiger Of Sweden-kjole, man ved, man ville få brugt igen. Sådan en, som viser kroppen frem uden at være for obvious omkring det. Elsker knuden i siden – det ser så pænt ud på! 🙂 Den er her at finde.

bah1e16sara_groseille

Hvis man vil være hippie-gæst til havefest, så er den her kjole da det eneste rigtige! Jeg tilbragte mange timer i enarmede trøjer i 90’erne, og jeg synes, det er super, at den trend er tilbage, da det er festligt og elegant på samme tid. Kjolen er her at skue.