Fotografi den 09-05-16 kl. 11.31 #5
Jeg må hellere starte med at sige, at jeg absolut ikke bilder mig ind, at jeg er hverken Dr. Phil eller Oprah. Jeg ligger ikke ind med nogen former for vises sten, og alle mennesker er forskellige, så det samme er parforhold. Heldigvis! 🙂
Men jeg er typen, der snakker. MEEEGET. Med mine veninder, især. Og vi sludrer især om mænd, kæresteforhold, ægteskaber og den slags. Og derfor ved jeg, at jeg får rigtigt meget ud af at høre om, hvordan andre gør og tænker om tingene. Enten fordi, det kan tjene som inspiration til, hvordan jeg selv kan gøre, eller netop fordi jeg bekræftes i, at vi alle sammen er forskellige, for sådan ville jeg aldrig selv gøre.

Jon og jeg har været kærester i fem, forældre i to og gift i næsten tre år. Inden jeg gik ham på gaflen, nåede jeg at være forelsket i et mangfoldigt udpluk af den mandlige del af klodens befolkning. Og at kysse endnu flere. Det er jeg overmåde taknemmelig for nu, for de minder tjener som reminder om, at der findes rigtigt mange derude, jeg ikke ville kunne fungere med, og derfor er jeg så hamrende taknemmelig for, at jeg har fundet én, jeg kan.
Dermed ikke sagt, at Jon og jeg har det super-super-perfekt hver evigt eneste dag. Vi er lige som alle andre mennesker med ups and downs, overskud, underskud, overreaktioner og dårlige undskyldninger. Men vi gør os umage hver dag, for vi ved godt, at det, vi har, ikke hænger på træerne. Sådan er det jo med kærlighed!

Derfor har jeg herunder samlet nogle af de tips, gode råd og tommelfingerregler, som jeg har hørt, læst og fået, og som har fungeret godt for mig. Måske man kan bruge det til noget – enten fordi, det giver mening, eller fordi det slet ikke gør.
Jeg efterlever ikke selv alle disse råd hver minut af hver dag – men jeg ville gerne. De er mine små pejlemærker, som jeg gør mit bedste for at efterleve, fordi jeg ved, at sådan en slags kæreste kan jeg bedst lide at være.

  1. Ros hinanden.
    So very simple, men det giver ret meget, hvis man ikke er nærig med komplimenterne. Og der er ikke noget bedre, end når Jon er stolt af mig. Derfor roser jeg også ham for alt fra madlavning til overarme. Og han er skidegod til at gøre det samme (undtagen det med madlavningen, men det er ikke hans skyld). 😉
  2. Gør det nemt at sige undskyld.
    Når ens kæreste har dummet sig og opdager det, skal han eller hun kunne sige undskyld uden at få kylet et “Ja, for helvede! Det var jo det, jeg sagde, din spasser” lige i bøtten. Hvis man er typen, der gnider salt i såret, når nogen siger undskyld, kommer ens skænderier til at vare meget længere end nødvendigt, og kommer til at handle om noget helt andet end det, de startede med. Så man gør klogt i at lægge låg på vreden og sige “Tak”, når nogen siger undskyld.
  3. Lad være med at tage ansvar for hinanden.
    Den kræver nok en uddybning, for selvfølgelig mener jeg ikke, at man ikke skal passe på hinanden. Det skal man da! Det, jeg mener, er, at man skal huske, at man stadig er to mennesker og ikke ét, bare fordi, man er i et parforhold. At ens kæreste drikker sig stiv og danser på bordet, siger noget åndssvagt eller tager en grim skjorte på, har ikke noget med en selv at gøre. Hvis man kan lade den anden være den, vedkommende er, og så bare gøre sin egen ting ved siden af uden at føle, at det, han eller hun gør, falder negativt tilbage på én, giver mere plads i parforholdet, tror jeg. Det var mine forældre enormt gode til, og jeg øver mig stadig, for sådan vil jeg også helst være.
  4. Anerkend hinandens følelser.
    Man kommer langt med at anerkende sin kærestes følelser, selvom man ikke nødvendigvis forstår dem eller har det på samme måde. Hvis ens kæreste eksempelvis bliver ærgerlig over, at man aflyser noget, man selv troede kun var en halv måske-aftale, skal man anerkende de følelser, aflysningen vakte, selvom man er uenig i grundlaget for aftalen. “Jeg er ked af, at jeg gjorde dig ked af det”. En negativ følelse kan ikke forsvinde, før den er blevet set og anerkendt.
  5. Knald så tit som muligt.
    Jeg har aldrig hørt om nogen, der gik fra hinanden, fordi de havde sex for ofte. 😉

Jow, jow! Det var så lidt om det! Hehe.