imageDette indlæg er komponeret i lufthavnen, mens vi venter på at skulle boarde flyet retur til Krapyl-strup. For 24 timer siden var vi lige landet, og det er meget vel, at vi ikke bliver længere, for Jon er blevet ganske forbrændt af den gavmilde forårssol, vi nød i går, og det ville nu alligevel være ærgerligt at skulle tilbringe en solskinsdag i Nice i skyggen.

I går aftes spiste vi på en af verdens nok hyggeligste restauranter (tip følger, når vi er retur) i den gamle bydel, og Jon havde så stor optur over sin tallerken, at alkohol næsten var overflødig. Efter middagen, som vi indtog UDENDØRS (Oh, the joy!), gik vi selvfølgelig på casino. Vi investerede hver 50 Euro i farvede jetoner, og jeg startede med at smide 2 Euro på nummer 28 ved rouletten, som er min foretrukne form for hasard. Jons lykketal er nemlig 8 og mit er 2, OG der er 28 minutter imellem ungerne. Og satme om jeg ikke vandt! 70 Euro! Jeg blev så lykkelig, at de garvede gamblere omkring os trak på smilebåndet.

Jon havde også heldet med sig et par gange, og da han på et tidspunkt var ret godt kørende, lagde han 100 Euro til side, hvilket betød, at vi havde to timers sjov og spas og gik derfra med præcis det samme beløb, som vi havde sat til. Altså led Diverse-kontoen ingen overladt. Det føltes ungt og spændende samt voksent og ansvarligt på en og samme gang. 🙂

Bagefter gik vi hjem til vores misundelsesvækkende hotel, som naturligvis bød på roomservice døgnet rundt, hvilket jeg ikke kunne nære mig for at udnytte. Så jeg bestilte en isdessert, som jeg i min mini-brandert forsøgte at udtale på fransk i telefonen, hvilket fejlede eklatant, men isen, derimod, var uovertruffen.

Og nu skal vi hjem! Til verdens dejligste unger! Jeg må satme have gjort noget rigtigt i et tidligere liv, siden jeg har fortjent at have det så godt, som jeg har! <3 image image

PS: Stem stadig mucho-gerne her. 🙂

STEM!