13064103_10153963690196886_149431412_o
Den her mandag spænder altså ben for mig på en (heldigvis) relativt charmerende måde. 🙂
Jeg må erkende, at mine dage som hardcore drukkenbolt efterhånden er en lille prik i horisonten bag mig, og alle de sjusser, jeg drak på finsk i weekenden, spøger altså stadig i mit stakkels system. Jeg kunne intet spise hele dagen i går, og skuffelsen var gedigen, da jeg måtte erkende, at Finland er en Pepsi-nation.

Heldigvis vendte jeg hjem til verdens (i min optik) dejligste familie lige inden, at Krapylerne skulle til Sovstrup. Faktisk modtog Berta mig glædesstrålende for enden af trappen i 100% bar røv og med et smil fra det ene øre til det andet. Hugo havde desværre lidt feber og var slatten, men selvom det selvfølgelig er skidesynd for ham, er der altså også noget hyggeligt ved sådan en lidt baldret baby, som til forskel fra hverdagen har ro i røven og gerne vil putte.
Det gjorde Hugo og jeg så hele formiddagen i dag, mens hans far afleverede Berta i vuggeren og efterfølgende gav nogle håndvægte kamp til stegen i det lokale træningscenter. Da han kom hjem, sprang jeg op på cyklen og ind på kontoret, hvor jeg så frem til at tilberede mig en sandwich magen til dem, jeg har spist hver dag i 14 dage nu. Uheldigvis skulle det vise sig, at nogen havde været lige lovligt grundige med oprydningen i køkkenet, for mit brød var forsvundet. Derfor løb jeg på gaden for at handle ind.
Nede i Føtex Food faldt jeg over et knaldtilbud på skinke, og derfor øjnede jeg chancen for at købe ind til hele ugen. Da jeg kom retur til kontoret med sulten rumlende hysterisk i maven, indså jeg, at jeg havde glemt at købe det brød, jeg gik på gaden efter in the first place …
Jeg tog mig selvsagt til hovedet og besluttede mig for at lave en skinke-tomat-mozzarella-salat i stedet, og netop som jeg havde sat mig til rette med den, modtog jeg en SMS fra min veninde, der skrev “Vi ses på Fars Dreng om 10 minutter, right?”. Det havde jeg komplet svedt ud.
Men det gjorde vi, og det var hyggeligt! Og jeg nåede at kaste maden (og en halv pakke Toffiffee) i mig inden.

Retur på pinden en time senere opdagede jeg en mail fra en redaktør på Go’Aften Danmark, der ønskede mig tillykke med weekendens pris og spurgte, om jeg ville komme ind i Go’ Aften Danmark i aften og tale om den og min blog i selskab med Mascha Vang. Jeg ringede ham op for selvfølgelig at bekræfte, og her måtte han så fortælle mig, at de desværre ikke havde så langt tid til interviewet som først antaget, hvorfor de først ville se, om de kunne få i Mascha. “Men hvis hun ikke kan komme, vil vi meget gerne have dig ind i stedet for! Hvis du altså ikke har noget imod at spille anden violin?”, sagde ham lettere undskyldende, og jeg svarede grinende, at den position havde jeg jo meget behændigt øvet mig på i weekenden. 😉

Så MÅSKE skal jeg i fjerneren i aften. Helt sikkert er, at jeg om lidt skal hente Berta i vuggeren, og jeg har lige fået sat børnesæde på min røde ræser – sådan et, der sidder på styret – så jeg glæder mig enormt meget til at se, hvad hun siger til dén transport!
Solen skinner, jeg er ør i hovedet, foråret er på vej, og her er varmere end i Finland. #altergodt